23948sdkhjf

Dansk fregat gennem Hormuzstrædet

Fregatten Iver Huitfeldt passerede første gang strategisk stræde lørdag 29. august.

Efter to ugers sejlads kunne den danske fregat Iver Huitfeldt 26. august slutte sig til den fransk ledede sømilitære operation, der skal sikre den frie navigation Hormuzstrædet og de tilstødende farvande. Samtidig skal flådestyrken – der har kodenavnet EMASOH – medvirke til at nedtrappe den anspændte situation i området.

Iver Huitfelt indledte tilstedeværelsen med at træne procedurer med den franske Fregat Languedoc – herunder fælles helikopteroperationer, hvor der blev øvet landing på partnerens skib.

Allerede 29. august kunne Iver Huitfeldt passere gennem Hormuzstrædet for første gang.

Strategisk knude

Hormuzs-trædet er et af de mest trafikerede stræder i verden, og med dets placering som indsejling til Den Arabiske Golf er strædet et vigtigt samhandelsmæssigt knudepunkt. En stor del af verden er stadig afhængig af olieeksport fra Den Arabiske Golf, og derfor har strædet stor betydning for store dele af verdensøkonomien. En ikke ubetydelig andel af olieeksporten fra regionen sejler på dansk opererede skibe.

Samtidig er Danmark verdens 5. største søfartsnation – det er baggrunden for det militære danske bidrag.

AGENOR

I 2019 tog Frankrig initiativ til at etablere en europæisk maritim overvågningsmission (EMASOH - (European Maritime Awareness in The Strait-of-Hormuz), hvorunder skibe og fly indsættes i rammen af det, der hedder Operation AGENOR. Operation AGENOR har til formål at beskytte handelsskibenes ret til fri sejlads gennem Hormuz-strædet ved tilstedeværelse, overvågning og rapportering.

Samtidig skal operationen medvirke til at skabe bedre koordination mellem parterne i området.

Det skriver Søværnet i en pressemeddelelse.

Operationsområdet for bidragene til AGENOR er Hormuz-strædet, Det Arabiske Hav, Den Persiske Golf, og Oman golfen.

Ud over fregatten Iver Huitfeldt består det danske bidrag af en maritim Seahawk-helikopter, specialstyrker fra Frømandskorpset og andre specialister, samt et hold danske stabsofficerer ved den franske stab i AbuDhabi.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095