23948sdkhjf

Fossilfri citylogistik i Oslo

DB Schenkers distribution i det centrale Oslo kører nu på el-drevne volvo-lastvogne.

Logistikgigantens DB Schenker klarer nu distributionen i det centrale Oslo på el alene. Det er en serieproduceret og batteridrevet Volvo FL-lastvogn, der har gjort det muligt at distribuere fossilfrit i Oslos centrum.

Det oplyser DB Schenker i en pressemeddelelse.

De eldrevne lastvogne fra Volvo har en totalvægt på 16 tons.

Køretøjet blev afsløret af Norges statsminister Erna Solberg, som takkede DB Schenker for indsatsen for grønnere transportløsninger.

Lanceringen understøttes af det statsejede energibyrå Enova. Det er Norges første serieproducerede 16-ton lastbil med en elektrisk drivlinje og den giver DB Schenker mulighed for at drive bæredygtig logistik i Oslos centrum og videre ud i den norske hovedstads bagland.

Ved afsløringen af den nye lastbil i Oslo sagde statsminister Erna Solberg:

- Vi er afhængige af ambitiøse og innovative aktører som DB Schenker, der er klar til at give sig i kast med de nye grønne teknologier. Jeg vil gerne rose selskabet for en innovativ tilgang, der går videre end brugen af elektriske lastbiler. Med Enova-støtte og betydelige investeringer i elektriske køretøjer og en centralt beliggende logistikterminal viser DB Schenker vejen.

Jochen Thewes, DB Schenkers administrerende direktør tilføjede: 

- Vi i DB Schenker er fuldt ud forpligtet til kontinuerligt at reducere vores økologiske fodaftryk. Vi er fast besluttet på at tilbyde vores kunder grønnere og renere logistisk-løsninger, der kan støtte dem i deres bæredygtighedsmål.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156