23948sdkhjf

Integrator på job på Tambar-feltet

Mærsk tildeles kontrakt af Aker BP til værdi af 18,5 mio. dollars.

Maersk Drilling er tildelt en en-brønds kontrakt til Maersk Integrator fra Aker BP, hvor den skal bore på Tambar-feltet offshore Norge. Her skal den bore K-2B brønden, med start forventeligt fra februar 2021.

- Det glæder os at bekræfte, at Maersk Integrator vil være tilbage i arbejde for Aker BP i starten af 2021. Vores alliance med Aker BP og Halliburton muliggør nye måder at arbejde på som et hold på tværs af værdikæden, og senest har vi set resultaterne af dette i den sikre og meget effektive operation leveret af Maersk Integrator i en kompleks opgave i Ula-feltet. Denne øgede effektivitet giver også en reduktion i CO2-udledninger forbundet med boring, hvilket yderligere vil forbedres i forbindelse med de forbedringer, der i øjeblikket udføres på Maersk Integrator, siger Morten Kelstrup, driftsdirektør i Maersk Drilling.

Opgaven har en varighed på forventeligt 73 dage og en kontraktværdi på 18,5 mio. dollars. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094