23948sdkhjf

Horsens Lift vil være totalleverandør

Udvider sortimentet betydeligt.

Kunder i liftbranchen efterspørger et bredere udvalg af maskiner og småmateriel samlet på ét sted. Dette imødekommer Horsens Lift med nye produkter til efteråret, og de vil inden længe være totalleverandør, lyder det fra selskabet.

Ny bomlift

En stor og lydsvag højkapacitetslift, der samtidig er skånsom i sin belastning af miljøet, har længe stået øverst på ønskelisten hos mange håndværkere og entreprenører. Indtil nu har samtlige lifte på markedet haft en løftekapacitet på 230 kg, men med nye maskiner fra USA bliver det snart muligt at tage flere og tungere materialer med sig i liftkurven.

Udlejningsvirksomheden Horsens Lift, der har bemandede afdelinger i Horsens og Middelfart, kan til efteråret tilbyde deres kunder bomliften Niftylift HR28 Hybrid samt modellen 860 fra den amerikanske producent JLG. Med en løftekapacitet på 350 kg og en arbejdshøjde på 28 meter kan begge lifte med plads til to personer nå nye højder med tungere læs end hidtidige maskiner. Ifølge Esben Jensen, der er direktør i virksomheden, er hybriden med kombineret el- og dieselmotor særligt efterspurgt, da den tilmed opfylder de krav, der stilles til maskiner i byområder.

- I flere større byer er der krav om, at maskinerne skal være elektriske, og det er kun et spørgsmål om tid, før de små byer følger trop. Det er først og fremmest et miljømæssigt hensyn, og derudover skal støjen holdes på et minimum, hvilket elmotorer jo matcher, fortæller Esben Jensen.

Service er prioritet

Samtidig med, at Horsens Lift udvikler sig i takt med udefrakommende ønsker og krav, sætter ejerne en ære i at holde fast i gamle dyder. Horsens Lift har sin egen kørselsafdeling, og ifølge Esben Jensen kan kunderne derfor forvente en service ud over det sædvanlige.

- Vi kan selv levere alle maskiner, og denne personlige kontakt med kunden og brugeren, synes vi, er vigtig for, at de kan få en ordentlig instruktion. Det er en del af den servicepakke, vi tilbyder – god gammeldags service er en selvfølge hos os, siger Esben Jensen.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113