23948sdkhjf

Varer fra Cambodja i skammekrogen

Krænkelse af menneskerettigheder får EU til at tilbagetrække toldpræferencer for visse varer fra Cambodja

Toldpræferencerne i henhold til GSP-ordningen for visse varer med oprindelse i Cambodja trækkes midlertidigt tilbage. Det sker fra 12. august 2020.

Det oplyser Toldstyrelsen på myndighedens hjemmeside.

EU-Kommissionen har besluttet midlertidigt at tilbagetrække toldpræferencerne i henhold til GSP-ordningen for visse varer med oprindelse i Cambodja. Det sker som følge af landets alvorlige og systematiske overtrædelse af principperne om grundlæggende menneske- og arbejdstagerrettigheder.

Den midlertidige tilbagetrækning betyder, at du ikke kan opnå toldpræference (nedsat told eller toldfrihed) for disse varer, hvis du importerer dem til EU. Tilbagetrækningen har virkning fra 12. august 2020.

Interesserede kan finde de berørte varekoder i EU-Kommissionens delegerede forordning (side 12). Her kan du også læse mere om baggrunden for EU-Kommissionens beslutning.

Hvis varerne er på vej til EU

Den midlertidige tilbagetrækning gælder ikke import af varer, der 12. august 2020 allerede er på vej til EU, hvis varernes bestemmelsessted ikke kan ændres. For disse varer kræves der dog et gyldigt støttedokument i form af et konnossement.  /Smir

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14