23948sdkhjf

Storgrossist vælger WinRoute

Descartes-software på de svenske veje.

Grossistvirksomheden Martin & Servera vælger WinRoute fra Descartes til strategisk planlægning af deres ruter og optimering af deres leverancer.

Virksomhedens distribution er kompleks med 20.000 kunder og 7.000 daglige leverancer med snævre tidsvinduer. Distributionen foregår med 400 biler fra fire centrallagre og 18 mindre hubs over hele Sverige.

- Vi har søgt efter en løsning, der giver os vigtige værktøjer til kontinuerligt at kunne forbedre og tilpasse vores daglige ruter. Vi ville også have, at løsningen skulle give os grundlag for strategiske beslutninger, for eksempel omkring hvor en kundes leverance skal udgå fra, og hvilken hub der anvendes til leverancen. Indførelsen af WinRoute har alt det, vi søger, og det vil helt klart give os store fordele på vores vej mod en mere bæredygtig og effektiv distribution, siger operativ chef hos Martin & Servera Logistik, Robinson Paz.

Et af de mål, virksomheden opsatte, var, at deres transporter senest i 2030 skal være klimaneutrale, og for at nå målet har virksomheden set et behov for at investere i tekniske løsninger, som effektiviserer og optimerer distributionen.

Ruteplanlægningsværtøjet WinRoute er et interaktivt værktøj, der har den seneste planlægnings- og optimeringsteknologi. WinRoute hjælper ruteplanlæggeren med blandt andet at lægge strategiske og taktiske planer for den daglige distribution, forbedre serviceleverancen og skabe et detaljeret billede af, hvordan omkostningseffektiv distribution er, samt hvilke justeringer der skal foretages.

- WinRoute er en perfekt løsning for Martin & Servera. Deres mange transporter rundt om i landet stiller store krav til nøjagtige leverancer og en fleksibel håndtering. Med værktøjet vil de nemmere kunne levere varerne til tiden, og de vil også hurtigere kunne omstille sig, når forudsætningerne i omverdenen ændrer sig. WinRoute er et moderne og effektivt system og vi ser frem til at få del i Martin & Serveras fortsatte rejse, siger salgschef Norden hos Descartes, Lars Persson. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11