23948sdkhjf

Grenaa Havn: Flere m2 til bulk-kunderne

Etablerer ny multiplads med særligt fokus på træflis.

Efterspørgslen på lagerplads og arealer er stor på Grenaa havn. Derfor vil havnens bulk-kunder fra medio juli kunne benytte sig af 20.000 kvadratmeter ekstra på en ny stor multiplads, der anlægges med særligt fokus på oplagring af eksempelvis træflis, som kræver særlige forhold og sikkerhedsmæssige hensyn under opbevaring.

Grenaa Havn etablerede i 2018 den første multiplads, som har været meget efterspurgt. Denne gang udvides arealet til det dobbelte, hvilket giver mulighed for at oplagre 47.000 kubikmeter træflis. Pladsen omkranses af betonelementblokke, som bevirker, at produktet kan stakkes i op til seks meters højde. Arealet er ligeledes velegnet til både vindprojekter og deciderede projektlaster, lyder det fra Theis Gisselbæk, kommerciel direktør hos Grenaa Havn A/S:

- Med denne nye multiplads har vi øget den samlede kapacitet på de to multipladser til 30.500 kvadratmeter. Den nye multiplads er dobbelt så stor, som den første vi etablerede for et par år siden, og placeringen er yderst attraktiv, idet pladsen ligger umiddelbart op til vores 40 meter brede kaj. Herfra er der efterfølgende adgang til enkel distribution videre ud til hele Midtjylland. Kun få hundrede meter herfra er tilkørslen til vores nye nordlige omfartsvej, siger Theis Gisselbæk, kommerciel direktør hos Grenaa Havn A/S og fremhæver den attraktive beliggenhed for HUB-laster, hvor genlæsning til skib kan foregå effektivt.

- Med Grenaa Havns centrale placering i forbindelse med de internationale sejlruter i Kattegat, en attraktiv vanddybde og fleksibel krankapacitet, har vi et stærkt set up her i Grenaa, siger han.

Opgaven med etablering af pladsen udføres af den lokale entreprenør- og vognmandsforretning Gert Svith A/S. Multipladsen er efter planen klar til brug ultimo uge 29, og den første kunde er allerede klar til at tage pladsen i brug. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125