23948sdkhjf

Kran Blok Erfa søger udvalgs-foretræde

Går efter dispensationsordning i sag om miljøzoner.

I DTL Kran Blok Erfas medlemsskare anses fremrykningen af kravene til miljøzoner og kravene om Euronorm VI-biler eller påmonterede partikelfiltre, som en yderst alvorlig ændring, der i yderste konsekvens kan føre til lukning af medlemsvirksomheder.

Derfor har DTL Kran Blok Erfa nu rettet henvendelse til både Miljø- og Fødevareudvalget og Transportudvalget i Folketinget og anmodet om foretræde for udvalgene, så der vil være mulighed for at redegøre for udfordringerne og supplere argumenterne for nødvendigheden af en dispensationsordning for specialkøretøjer.

Det skriver DTL Kran Blok Erfa.

I henvendelsen til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og Transportudvalg skriver DTL Kran Blok Erfa blandt andet:

”En række vognmænd med specialkøretøjer har i årevis investeret i ”state-of-the-art”-materiel. Men med en levetid på op til 20 år giver det sig selv, at både teknologi og nye krav kan overhale investeringerne indenom. Det er et vilkår, men efter vores mening er det afgørende, at vi som samfund forsøger at finde nogle hensigtsmæssige balancer, så det bedste ikke bliver det godes fjende: Vi bakker fuldt op om viljen til reduktion af partikeludledning, og vi forudser, at der om føje tid også kan komme emissionsfri zoner. Men vi har som vognmænd et økonomisk behov for at kunne tilrettelægge vores investeringer med dels de økonomiske og dels de teknologiske muligheder, som eksisterer på et givent tidspunkt. Med andre ord kan vi ikke investere i teknologi, som ikke findes endnu – vi kan kun investere i det på købstidspunktet mest miljø- og klimarigtige materiel”, lyder det. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125