23948sdkhjf

40 år i familievirksomheden

Henrik Olsen fejrer jubilæum hos Peder Olsen & Søn.

Henrik Olsen har i dag - onsdag den 1. juli - været ansat hos Peder Olsen & Søn, Fragt-og vognmandsforretning A/S, Odense i 40 år.

Det havde aldrig været givet, at Henrik skulle hjem og arbejde i familievirksomheden. Allerede ved Henriks barnedåb, hvor en onkel i en tale proklamerede, at nu var tredje generation på plads, svarede farmoren prompte: ”Han skal ikke være vognmand, han skal have det godt”.

Henrik Olsen blev som 21-årig i 1980 uddannet som speditør hos Samson Transport Co. i Odense og havde planer om at rejse ud og få en karriere i det store udland, men på grund af faderens pludselig sygdom blev der lavet om på dette.

Dengang havde vognforretningsforretningen 12 lastbiler og 12 chauffører, hvilken var en stor forretning på den tid. De fire hængertræk og to forvogne kørte fragtrute Odense – København, og de sidste seks lastbiler kørte på Fyn.

I 1984 overtog Henrik den 65 år gamle vognmandsforretning og satte gang i en modernisering og en tilpasning til nye tider.

I 1992 fik Henrik konstateret sklerose og i 2010 viste sygdommen igen grimme ansigt, hvilket medførte, at Henrik Olsen er nødt til at leve et liv i kørestol.

I anledning af Henrik Olsens jubilæum og firmaets nyligt overståede 100-års jubilæum er der oprettet en jubilæumsfond, så alle medarbejdere hos Peder Olsen & Søn A/S får jubilæumsgratiale ved runde og halvrunde jubilæer.

Dagen fejres med pølsevogn hele døgnet til alle medarbejdere og kolleger på Danske Fragtmænds terminal i Tietgenbyen og sluttes med et arrangement for kollegaer og venner hjemme i privaten. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141