23948sdkhjf

Ny tiptrailer til Bulk-Transport

Lastas leverer fireakslet Kel-Berg.

Lastas har leveret denne nye fireakslede Kel-Berg 61,5 kubikmeter tiptrailer med automatisk rullepresenning til Bulk-Transport A/S.

Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejset i boksprofil af QSTE690, stærke tværvanger og forstærkninger og vyklistværn i begge sider.

Kassen er opbygget med udvendig tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, sider fremstillet i 40 mm alu-profiler, bund fremstillet af 7 mm alu-plade, kornlem monteret i bagklap, beklædt med 15 mm kunststof i bund og automatisk rullepresenning monteret med stormsikring.

Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring med hæve-/sænkeventil. Første aksel er løftbar og fjerde aksel er selvstyrende.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093