23948sdkhjf

CPH forventer meget stille sommer

Det bliver den mest stille sommer i mands minde, lyder det fra lufthavnen.

Med cirka 40.000 passagerer i maj noterede årets femte måned et fald i antallet af rejsende i forhold til maj sidste år på 98,5 procent.

I juni og resten af sommeren forventes et fald på 85-95 procent.

- Det dramatiske fald i antallet af flyafgange og rejsende har for alvor sendt dansk luftfart til tælling. Og nu ser vi ind i den mest stille sommer i mands minde, siger kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, Peter Krogsgaard.

Sidste sommer i juni-juli-august rejste der 8.994.407 til og fra Københavns Lufthavn. Med al den usikkerhed der hersker, forventes der denne sommer mellem 500.000 og 1,3 mio. rejsende.

- Corona-krisen har lært os, at det med en global pandemi er mere end utroligt svært at spå om fremtiden. Situationen ændrer sig fra uge til uge. Men som det ser ud lige nu, så vil denne sommer blive usædvanligt stille med blot 5-15 procent af den normale trafik. Ser vi på resten af året, er det endnu ikke muligt at give et holdbart bud. Der er langt flere spørgsmål end svar: Hvordan udvikler coronapandemien sig? Hvor mange i luftfarten overlever krisen? Hvordan bliver rejsevejledningerne? Hvilke grænser er åbne for hvem? Hvordan reagerer forbrugerne? Hvad gør flyselskaberne og rejsearrangørerne? Vi skal kunne svare på flere af de spørgsmål for at kunne give en forventning for resten af året, siger Peter Krogsgaard. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109