23948sdkhjf

Langt lys på havnenes grønne fremtid

Rapport: De danske erhvervshavne 2020 tror på grøn omstilling og sætter handling bag

Danske Havnes nye rapport: ”De danske erhvervshavne 2020” tager temperaturen på sektoren i Danmark. Ikke bare som den ser ud i dag. Rapporten ser også fremad i forhold til, hvor sektoren bevæger sig hen frem mod 2030. En fremtid, hvor havnene først og fremmest ser grøn vækst.

Rapporten er den seneste i en længere række af rapporter om havnene, der normalt offentliggøres i forbindelse med den stort anlagte havnekonference, som brancheorganisationen afholder hvert andet år og som i 2020 skulle være holdt i april måned i Aalborg. 

Konferencen blev – som meget andet i det danske samfund – aflyst pga coronakrisen.

Det fremgår af rapporten, at danske erhvervshavne har det godt. De specialiserer sig i stigende grad. Og de indretter sig, så de lever i større harmoni med de byer, de befinder sig i.

Vil være i grøn front

Selv om corona-krisen har sat det danske samfund og derfor også delvist havnene på vågeblus, så er havnenes satsning på den grønne omstilling er aflyst. Tværtimod.

De danske havne vil være helt i front når det gælder den grønne omstilling.

Danske Havne er med i to af regeringens klimapartnerskaber og byder ind med en spændende grøn vision, der baserer sig på FNs verdensmål og bl.a. opstiller konkrete målsætninger om at blive CO2 neutrale senest i 2030. 

For havnene mener, at den grønne omstilling er sund fornuft både for forretningens og for miljøets skyld.

Det fremgår af en foromtale af rapporten fra Danske Havne.

De danske erhvervshavne ser sig selv som centrale for den grønne omstilling i hele  Danmark og transportsektoren som helhed. Her fremhæver Danske Havne blandt andet, at havnene er knudepunkter for danmarks vindmølleeventyr og leverandør af infrastruktur til skibene. 

Havnene bliver også i højere og højere grad moderne industriklynger, der samler de forretningsområder, som Danmark er førende på, og som betyder allermest i den grønne omstilling.

Erhvervshavnene spiller derfor en vigtig rolle i den grønne omstilling, der frem mod 2030 gennemføres i Danmark. 

»Vi skal bruge mindre energi på transport og tage nye brændstoffer i brug, og havnene er drejeskiven, hvor sø, vej og bane mødes,« skriver Danske Havne.

Bredt flertal bag klimaplan

Et stort flertal i Folketinget har i 2019 lavet en ambitiøs aftale om klimaet. Transport står for 28 pct. (DCE, 2019) af den samlede C02-udledninc i Danmark. Det tal skal reduceres betydeligt frem mod 2030, og derfor skal sø erstatte transport på vejene, når det er mest klimavenligt. Samtidig skal havnene bidrage til den industrielle omstilling og etablere relevant energiinfrastruktur på og i tilknytning til havnene, så samfundet samlet set når målet om 70 pct. reduktion af C02- udledningen i 2030.

Danske Havnes grønne vision skal sikre, at de danske erhvervshavne fortsat er blandt de mest konkurrencedygtige på verdensplan i takt med, at efterspørgslen på grønne transport- og serviceløsninger stiger.

Verdensmål

Visionen er koblet op på FN's 17 Verdensmål, som danske havne alle bakker op om. Fire verdensmål er udvalgt på baggrund af havnenes primære aktiviteter og forretningsområder. De repræsenterer dermed de indsatsområder, hvor havnene kan bidrage allermest, og hvor der ydes en ekstra indsats. Vidensdeling og samarbejde på tværs er vigtigt for at vi når i mål med visionen, og partnerskaber for handling er derfor grundlæggende i alt arbejdet med den grønne omstilling. 

På baggrund af verdensmålene er der udvalgt tre indsatsområder, som de danske havne som branche vil arbejde med i de kommende år og en række konkrete målsætninger, som vi vil arbejde på at indfri løbende - og som man årligt vil måle sig på. Den første årlige rapport vil blive udarbejdet for 2020. Hermed opsætter Danske Havne en meget ambitiøs plan for arbejdet med den grønne omstilling i den samlede havnebranche for de kommende år. Vi er allerede i gang med det konkrete arbejde og glæder os til at arbejde endnu mere med det.   /Smir

Rapporten kan læses her   

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11