23948sdkhjf

Gods i transporten fra Hirtshals

Den nordvestjyske havn trodser coronakrisen på fragtområdet.

Hirtshals Havn har over de første fire måneder af 2020 konstateret en omsætningsfremgang på 0,4 procent inden for godstransporten over havnen set i forhold til samme periode sidste år. Således trodser udviklingen på Hirtshals Havn de generelle tendenser til opbremsning og nedgang på transportmarkedet. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at godstransporten på enkelte ruter ligefrem udviser væsentlige vækstrater på over 5 procent.

På grund af blandt andet Norges, Tysklands og Danmarks grænselukninger har der ikke været nogen bil- eller passagertrafik over Hirtshals Havn siden midten af marts. Det har betydet, at færgerederierne i stedet har kunnet disponere kapaciteten på vogndækkene til lastbiler og løstrailere, hvormed godstrafikken over korridorerne i Hirtshals har konsolideret sig yderligere under coronakrisen.

- Selvom havnen har oplevet vækst inden for godstrafikken gennem snart ti år, kan vi kun tolke de seneste måneders udvikling som et tegn på, at der er stigende godsvolumener, når kapaciteten er til stede på ruterne ud af Hirtshals. Det viser tydeligt, at der er yderligere potentialer at hente. Samtidig må vi se udviklingen som et udtryk for, at transportsektoren ønsker at benytte sig af de direkte korridorer, som vi netop har her i Hirtshals, siger Hirtshals Havns administrerende direktør, Jens Kirketerp Jensen.

Også inden for ro/ro-trafikken, som udgør størstedelen af den samlede godstransport over havnen, er der positive meldinger at spore. I løbet af årets første fire måneder har ro/ro trafikken - lastbiler og løstrailere - nemlig holdt niveauet fra samme periode i 2019 med en minimal afvigelse på godt 50 enheder. En afvigelse som skal ses i forhold til en samlet trafik i størrelsesordenen 37.000 enheder. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143