( Foto: MHI Vestas

Brancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer landets erhvervshavne, forventer, at potentialet i danske arbejdspladser i et fortsat dansk vindeventyr ligger på den gode side af 20.000 frem mod 2030. Alene på havvind. 

Men Danske Havne advarer samtidigt mod at tro, at de mange arbejdspladser kommer af sig selv. Det kræver investeringer i infrastrukturen i og omkring havnene, lyder det. 

Mere end 80 procent af den havvindkapacitet, der er installeret i Europa i dag, er udskibet fra danske havne, og et sted mellem 20 og 30 danske havne arbejder allerede i dag med vindenergi på den ene eller anden måde. Men det kan blive endnu mere omfattende i fremtiden, hvis der er politisk tilslutning til at prioritere det, lyder det fra Danske Havne: 

- De danske havne er blandt de absolut førende i verden inden for havvind, og de spiller allerede i dag en nøglerolle i vindeventyret. Men det skal udvikles og prioriteres mere i fremtiden, hvis de mange, mange tusind arbejdspladser i fremtiden ikke skal ende i andre lande, siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør for brancheorganisationen, i en pressemeddelelse. 

Offentlige investeringer

Danske Havnes analyse viser – på baggrund af tal fra bland andet Wind Denmark, der er vindmølleindustriens brancheorganisation – at hvis man fremskriver de 33.000 danske arbejdspladser, som vindeventyret allerede i dag kaster af sig, med de politiske beslutninger om yderligere vindenergi, så vil det give i omegnen af 20.000 danske arbejdspladser i 2030 alene på havvind, der forholdsmæssigt kommer til at fylde langt mere end landvind i fremtiden. 

Men det kræver nye investeringer, mener Danske Havne: 

- Vores vurdering er, at hvis vi skal kunne udnytte potentialet i væksten og beholde de mange arbejdspladser på dansk jord, så skal der investeres mellem to og fire milliarder alene i havnene de kommende år. Og derudover bør infrastrukturen omkring de danske havne også opprioriteres, siger Tine Kirk Pedersen og understreger, at det skal ske i samarbejde mellem havnene og staten: 

- Det er vigtigt at pointere, at vi ikke tigger om penge fra det offentlige her. Havnene er selv klar med de nødvendige investeringer, og vi skal ikke have statsstøtte til selve havnenes udvidelser eller moderniseringer. Det skal vi nok klare. Men når vi siger, at det skal ske i fællesskab, så mener vi, at havnene generelt bør have større fokus fra politisk hold, når vi ser på fremtidens infrastruktur. Havnene skal håndtere mere og mere i hele øvelsen med at flytte gods fra vej til vand, hvilket er gavnligt i forhold til både miljø og trængsel – om det så er vindmølledele eller almindelige containere, siger Tine Kirk Pedersen. 

Større og større

Et vægtigt argument, der ifølge Danske Havne understreger behovet for yderligere investeringer i havnene, hvis de også i fremtiden skal spille en nøglerolle i vindeventyret, er størrelsen på vindmøllerne. De vokser og vokser ganske enkelt:

- De kæmpevindmøller, vi kommer til at se på havet de kommende år, vil være mere end 320 meter høje. Alene størrelsen gør det sværere og sværere at transportere dem via vejene, hvor der i forvejen er trængsel og godt fyldt op. Det betyder, at havnenes rolle bliver endnu vigtigere i fremtiden, fordi man kan producere vindmøllerne på havnearealerne og derfra udskibe dem direkte og opsætte dem i havmølleparkerne. Men det kræver altså investeringer – ikke mindst i større og mere specialiserede havne. Det er den vej, det går – og der skal vi være med, siger Tine Kirk Pedersen og tilføjer: 

- Et interessant faktum er i øvrigt, at hver enkelt beskæftigede i Det Blå Danmark i gennemsnit skaber mere end dobbelt så meget bruttoværditilvækst for dansk økonomi som en gennemsnitligt dansk beskæftiget. Det understreger dybest set, at vi er effektive og en god forretning for Danmark, og at vi derfor alle har en fælles interesse i, at Det Blå Danmark vokser sig endnu større i fremtiden – også når vi taler vindenergi.  /Smir

Læs mere om Danske Havnes vision for udbygningen af havnene her:

link