23948sdkhjf

H.P. Therkelsen får ny direktør

Michael Riis overtager fra Peter Therkelsen, der bliver koncerndirektør.

Med virkning fra 1. juni tiltræder 51-årige Michael Riis som ny administrerende direktør i den sønderjyske transportvirksomhed H.P. Therkelsen.

Han overtager posten efter Peter Therkelsen, der er fjerde generation i virksomheden og fremover indtager rollen som koncerndirektør med ansvar for at varetage koncernens overordnede strategiske udvikling.

- Jeg er utrolig glad for, at Michael Riis, som jeg har kendt gennem mere end ti år, har sagt ja til at overtage posten som administrerende direktør hos os. Michael har en solid strategisk og taktisk ledelseserfaring, samtidig med han er stærk inden for organisatorisk udvikling og digitalisering, hvilket er to fokusområder for os, siger Peter Therkelsen.

Michael Riis:

- At blive direktør i H.P. Therkelsen var en mulighed, som jeg absolut ikke kunne sige nej til. Set udefra oplever jeg en helt speciel H.P. Therkelsen-ånd, som især er kendetegnet ved et meget nærværende kundefokus og en meget høj grad af leverancekvalitet. Min opgave bliver først og fremmest at fastholde de gode værdier i firmaet og samtidigt sikre, at virksomheden fortsat videreudvikles til fremtiden. Den opgave glæder jeg mig til at løse i samarbejde med familien og ikke mindst det stærke team af medarbejdere og ledere, siger Michael Riis. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141