23948sdkhjf

K + N sætter sin lid til likviditeten

- Vi møder enorme udfordringer de kommende måneder, lyder det fra Kuehne + Nagel.

Den schweiziske logistikkoncern Kuehne + Nagel mærker også konsekvenserne af coronapandemien, fremgår det af selskabets kvartalsrapport for første kvartal 2020.

Som resultat af sundhedskrisen faldt godsvolumenerne inden for samtlige segmenter, hvilket afspejlede sig i de økonomiske nøgletal.

Nettoomsætningen faldt 6,2 procent til 4,912 mia. schweizerfranc (CHF) – cirka 34,71 mia. kr.

Bruttofortjenesten faldt 5,1 procent til 1,878 mia. CHF. Driftsresultatet (EBITDA) faldt 9,6 procent til 378 mio. CHF. Resultat af primær drift (EBIT) faldt 24 procent til 184 mio. CHF, mens indtjeningen for perioden faldt 23,2 procent til 139 mio. CHF.

Detlef Trefzger, administrerende direktør i Kuehne + Nagel International AG:

- Coronaviruspandemien er en enorm global udfordring, også for Kuehne + Nagel. Industriproduktion og handelsvolumener svækkedes markant. I denne situation opretholdt Kuehne + Nagel driften, drev en række specialforretninger og vandt nye kunder. Hvad angår basale råvarer og lægemidler, blev transportmængderne opretholdt på et respektabelt niveau. Vores selskab kommer til at møde enorme udfordringer i de kommende måneder, men er godt positioneret på grund af nærheden til kunderne, agilitet og digitale løsninger. En stor likviditet karakteriserer selskabets solide finansielle styrke, siger han.

De finansielle nøgletal før Q1 2020 i K + N’s divisioner fordeler sig således:

Sea Logistics:

Nettoomsætning: - 6,9 procent til 1,7 mia. CHF.

Bruttofortjeneste: - 9,9 procent til 344 mio. CHF.

EBIT: - 29,5 procent til 79 mio. CHF.

Air Logistics:

Nettoomsætning: - 6,8 procent til 1,1 mia. CHF.

Bruttofortjeneste: - 5,8 procent til 307 mio. CHF.

EBIT: - 11,3 procent til 71 mio. CHF.

Road Logistics:

Nettoomsætning: - 4,2 procent til 863 mio. CHF.

Bruttofortjeneste: - 1,4 procent til 281 mio. CHF.

EBIT: - 29,2 procent til 17 mio. CHF.

Contract Logistics:

Nettoomsætning: - 6,1 procent til 1,2 mia. CHF.

Bruttofortjeneste: - 4 procent til 946 mio. CHF.

EBIT: - 34,6 procent til 17 mio. CHF.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14