23948sdkhjf

- Hjælp de fyrede SAS-medarbejdere

Enhedslisten kræver efteruddannelsespakke til de fyrede SAS-medarbejdere.

Enhedslisten kræver nu en konkret efteruddannelsespakke til de fyrede SAS-medarbejdere og et løft af dagpengene.

Meldingen kommer ovenpå tirsdagens nyhed om, at flyselskabet vil afskedige 5.000 medarbejdere – heriblandt 1.700 i Danmark – som følge af coronapandemien.

Partiets erhvervsordfører, Victoria Velasquez, understreger, at staten om nødvendigt må træde til for at sikre SAS.

- Det er tragisk, at så mange står til at miste jobbet. Virkelig mange mennesker kommer til at være i store økonomiske problemer. Og vi ved også, at det her kan føre mange flere fyringer med sig i lufthavne og hos firmaer, der samarbejder med SAS, siger Victoria Velasquez.

Han tilføjer, at situationen understreger behovet for, at der tages markante grønne initiativer, for at tøjle den økonomiske krise, så vi kan skabe nye arbejdspladser.

- Men vi skal også hjælpe de fyrede her og nu. Der er behov for en konkret efteruddannelsespakke til de fyrede, og der er behov for et midlertidigt løft i dagpengene, så en fyring ikke er så brutal for den enkeltes privatøkonomi.

- Det tyder på, at der er behov for yderligere hjælp over for SAS. Derfor tager vi nu op med regeringen, om der er behov for endnu en saltvandsindsprøjtning i SAS fra statens side. Det handler om at redde arbejdspladser, og det handler om at værne om et stykke central og kritisk infrastruktur. Så hvis det er nødvendigt, må staten igen træde til for at sikre SAS. Det skal selvfølgelig være til gengæld for aktier og indflydelse, siger hun. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11