23948sdkhjf

ADP kom godt ud af 2019

Tilfredsstillende resultat og stigning i aktiviteter.

ADP A/S, der driver havnene i Nyborg og Fredericia, præsterede i 2019 fortsatte høje godsmængder, stigende udlejningsaktiviteter i Taulov Dry Port, tilgang af nye kunder samt stigende mængder af recycling-produkter og agribulk.

Den positive udvikling er også baggrunden for årets resultat, der beskrives som ”tilfredsstillende”. Resultatet lød i det forgangne år på 60,5 mio. kr., og ligger over det forventede niveau, hvilket blandt andet skyldes, at ADP i 2019 solgte Middelfart Trafikhavn som følge af en ændret ejerstrategi.

Ro/ro-gods kom godt ud af 2019 med en stigning på 0,6 procent. For råolie var der en stigning i mængderne på 8 procent. Containerforretningen slutter året med et lille fald i forhold til 2018, som var et rekordår for containere på Fredericia Havn.

Den samlede godsomsætning landede på 7,9 mio. tons, svarende til en beskeden stigning på 0,4 procent i forhold til 2018.

I 2019 tog ADP nogle strategisk vigtige skridt i den langsigtede udvikling af havneterminaler og af Taulov Dry Port, hvor ADP med opførelsen af 49.300 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter satte sig markant på markedet for lagerfaciliteter med en central beliggenhed.

”Vi har set en meget positiv effekt af vores styrkeposition, hvor vi gennem kobling af havn og dry port går i markedet med 360 graders fleksible og bæredygtige løsninger inden for logistik, lager, multimodale transportløsninger og havneinfrastruktur. Flere nye kunder, som opnår værdi af en sammenhængende logistikkæde, er i 2019 kommet til”, lyder det fra ADP.

Rune D. Rasmussen, administrerende direktør i ADP A/S:

- Vores ambition om at gå forrest i markedet med nyskabende løsninger ser vi frem til at realisere over de kommende år. Vi er en samarbejdspartner, som tænker 360 grader rundt om vores kunders udfordringer, og vi kan med noget af Danmarks bedste havneinfrastruktur og moderne lagerfaciliteter tilbyde vores kunder nyskabende løsninger, siger ADP-direktøren. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125