23948sdkhjf

Norwegian-selskaber begæret konkurs

Tusindvis af medarbejdere påvirket.

Norwegians pilot- og kabineselskaber i Sverige og Danmark er begæret konkurs.

Det skriver Norwegian i en skriftlig meddelelse.

Beslutningen om at begære Norwegians fire datterselskaber, Pilot Services Sweden AB, Norwegian Pilot Services Denmark ApS, Norwegian Cabin Services Denmark ApS og Norwegian Air Resources LH ApS, blev truffet af bestyrelserne i de respektive selskaber i går mandag. I Norge findes der effektive hjemsendelsesmuligheder, som indebærer, at staten står for samtlige lønomkostninger under hjemsendelsesperioden. Lignende ordninger med tilsvarende dækning findes ikke i Sverige og Danmark, og det betyder, at der fortsat er omkostninger, selv om piloter og kabinepersonale ikke er i arbejde.

I alt påvirker dette 1.571 piloter og 3.134 kabineansatte i Sverige, Danmark, Finland, Spanien, Storbritannien og USA. De cirka 700 piloter og 1.300 kabineansatte med base i Norge, Frankrig og Italien berøres ikke af dette.

- Dette er den værste krise, flybranchen nogensinde har befundet sig i, og vi har gjort alt, hvad der står i vores magt, for at undgå det, der nu sker med vores datterselskaber i Sverige og Danmark. Vi har anmodet om statslige lånegarantier i både Sverige og Danmark på samme måde som vores konkurrenter. Den første formelle ansøgning til de svenske myndigheder blev afsendt for en måned siden, men der er fortsat ikke kommet konkrete forslag til likviditetstiltag. Vi har ikke tid til at vente, for denne krise er akut. Vores piloter og kabinepersonale er helt centrale i Norwegians virksomhed, og de har gjort et helt fantastisk stykke arbejde. Dette har været en ekstrem tung beslutning, og jeg vil på det stærkeste beklage over for de af vores medarbejdere, der nu bliver berørt. Vi arbejder døgnet rundt for at komme igennem denne krise, sådan at vi på den anden side af dette kan komme på vingerne igen bedre og stærkere end nogensinde, hvor vi også kan tilbyde flere arbejdspladser for flyvende personale i fremtiden, siger Norwegians koncernchef Jacob Schram.

Norwegian har også opsagt aftaler med selskaberne OSM Aviation og Rishworth som følge af, at behovet for piloter og kabineansatte nu er ikkeeksisterende.

Sagen er nu overdraget til konkursdomstole og konkursforvaltere i de respektive lande. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097