23948sdkhjf

Leman åbner kontor i Nuuk

Fysisk tilstedeværelse skal konsolidere Lemans position i Grønland.

Leman åbner kontor i Nuuk og forventer, at fysisk tilstedeværelse i Grønland vil konsolidere selskabets aktiviteter i landet.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Grønland er bestemt ikke ubetrådt jord for den danskfunderede transport- og logistikvirksomhed Leman, der har over 20 års erfaring med transporter til og fra landet.

Hidtil har Lemans mange specialister på Nordatlanten været fysisk placeret i Aalborg. Men som led i en ny forretningsstrategi, der skal sikre bære- dygtig og profitabel vækst, har Leman åbnet eget kontor centralt i Nuuk.

- Vi kigger kontinuerligt på at udvide vores aktiviteter, hvis vi øjner muligheder og kan gøre det på rentabel og fornuftig vis. Grønland har igennem en årrække været et spændende marked, og det er vores overbevisning, at der er potentiale for yderligere vækst. Derfor er det kun naturligt, at vi nu slår dørene op til vores eget kontor i Nuuk, udtaler Thomas Krøyer, CEO for Leman Group og fortsætter:

- Jeg er ikke i tvivl om, at det vil styrke vores position, at vi nu er fysisk til stede. Det betyder, at vi foruden vores nuværende brede produktportefølje nu også kan tilbyde et markant bedre setup lokalt i Grønland. Det giver os mulighed for at komme endnu tættere på vores kunder.


Lemans brede palette af transportløsninger til og fra Grønland omfatter i dag regelmæssige forsendelser med luft- og søfragt gennem faste aftaler med de mangeårige partnere Air Greenland og Royal Arctic Line, hvor Leman er sikret adgang til stor kapacitet på alle afgange.  /Smir

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125