Tunge køretøjer skal ikke være malkekøer
Et enigt Folketing valgte ikke at afvente branchens indstilling, men vedtog – trods et totalt fravær af konkrete eksempler på ulykker - skærpede bøder for alvorlige fejl og mangler ved tunge kørertøjer. En enig branche har både før og efter Folketingets vedtagelse advaret politikerne.
- Det er et eksempel på at man politisk gerne vil vise handlekraft, men i processen sidder sund fornuft overhørig, siger DTL-Danske Vognmænds administrerende direktør Erik Østergaard.
Erik Østergaard påpeger, at DTL allerede i august i en direkte henvendelse til transportministeren opfordrede til, at man afventede branchens og myndighedernes fælles arbejde med spørgsmålet, ligesom DTL-Danske Vognmænd i lighed med den øvrige transportbranche i sit høringssvar til lovforslaget var stærk kritisk.
- Vi ser under 100 sager om året, hvor tunge kørertøjer får klippet pladerne eller får et kørselsforbud. Når det er myndighedernes vurdering, at et køretøj vitterlig er til fare i trafikken, så skal man naturligvis slå hårdt ned. Hvis det er den type af sager, som man fremover vil skærpe bøderne overfor, så mener jeg, at langt, langt de fleste vognmænd kan sove roligt om natten.
Ejeren af traileren skal have bøden
- Men det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke kan acceptere, hvis de tunge kørertøjer bare skal være en ko, man kan malke for bøder. Derfor lægger vi i DTL op til, at Færdselsstyrelsen snarest kommer med en skarp afgrænsning af, hvad der forstås ved det nye begreb ”alvorlig sikkerhedskritisk fejl”.
I bemærkningerne til lovforslaget forstås det som fejl og mangler, der er til skade for de øvrige trafikanter. Det vil sige af en sådan karakter, at de i sig selv udgør en nærliggende risiko for, at uheld opstår, enten ved at køretøjet forulykker, eller ved at der sker påkørsel af andre trafikanter.
- Virkeligheden er, at det i langt de fleste tilfælde ikke vil være muligt for chaufføren at sikre sig mod skjulte fejl på køretøjet og ikke mindst på fremmede trailere. Derfor vil jeg for det første opfordre til, at man i bødeudskrivelsen sikrer sig, at det er ejeren af traileren, der får bøden, hvis der er vedligeholdelsen af traileren, der er problemet. For det andet er det vigtigt med forudsigelighed for både vognmænd og chauffører. Og endelig, for det tredje, er det vigtigt, at de høje bøder forbeholdes de køretøjer, der vitterlig og påviseligt er til fare for trafiksikkerheden, og at der er noget at bebrejde føreren eller ejeren. Vi kan ikke leve med, at transportbranchen endnu engang bliver offer for en alt for nidkær politikontrol, som vi har set det i sagerne om frontbeslag og særtransporter.
- I DTL-Danske Vognmænd støtter vi uden forbehold skrappe sanktioner, fx kørselsforbud, når det gælder decideret uforsvarlige køretøjer, slutter Erik Østergaard.
Når det kommende Folketing er på plads, vil DTL-Danske Vognmænd genoptage dialogen med politikerne og myndighederne om spørgsmålet.
ITD: Nej til nye dummebøder
Brancheorganisationen ITD er også stærkt kritisk over for skærpelsen. I lighed med DTL under ITD sig over, at den kraftige forhøjelse af bødestraffene er hastet igennem, trods talrige indsigelser fra transportbranchen.
En samlet branche har gennem lang tid efterspurgt detaljeret adgang til politiets statistikker. Netop for at få et overblik over omfanget, typerne af fejl, og hvor der eventuelt skal gøres en ekstra indsats.
»På baggrund af politiets overordnede statistikker og tilbagemeldinger fra vognmænd og chauffører tegner der sig et billede af, at en væsentlig del for eksempel af de bremsefejl, der konstateres ved vejsidekontroller, er konstruktionsbetingede eller betinget af køretøjets anvendelse eller belastningsgrad. Fejlene skyldes ikke manglende vedligeholdelse, og oftest kan fejlen ikke umiddelbart konstateres af chaufføren eller ejeren uden anvendelse af et bremserullefelt. På den baggrund nytter det ikke at straffe hverken chaufføren eller vognmanden med bøder,« mener ITD.
- Der skal kunne skelnes mellem bevidst sjusk og fejl, som ikke kan opdages i hverdagen. For det er helt klart i orden med bøder, når der er åbenlyse fejl, som chaufføren kender til eller opdager. Men det er dybt uretfærdigt med bøder for fejl, som chaufføren ikke har en chance for at kende eller kan tjekke selv, siger Jørn-Henrik Carstens, chef for ITD’s politiske afdeling.
Chaufføren chanceløs
Et eksempel kan være en tom trailer, som chaufføren på sin inspektionsrunde har tjekket efter for synlige fejl, kontrolleret om trykluftsanlægget er tæt, dækkene intakte, lyset virker og så videre. Kontrollen af køretøjets bremser begrænser sig til en visuel kontrol af bremsekomponenterne. Chaufføren har ikke en chance for at vurdere, om den tomme trailer bremser 20, 30 eller de krævede 45 procent.
ITD mener, at mange af de fejl, man ser hos især påhængskøretøjerne, også forekommer på relativt nye køretøjer, som stadig er omfattet af garantien eller er omfattet af en servicekontrakt. Her har ejerne ikke noget incitament til at spare på vedligeholdelsen, hertil kommer at man ikke selv har mulighed for at teste bremserne korrekt og derfor sætter liden til de årlige periodiske syn og tjek i forbindelse med serviceeftersyn.
- De nye regler er derfor fremsat på baggrund af en række indikationer, der endnu ikke er belyst tilstrækkeligt, og en antagelse af, at der skulle være et incitament til ikke at vedligeholde køretøjerne. Efter ITD’s opfattelse er antagelserne ikke korrekte, og de foreslåede bødesatser er ikke vejen til bedre trafiksikkerhed, mener Jørn-Henrik Carstens.
Erkender alvoren
ITD tager som brancheorganisation for vejgodstransporten arbejdet omkring færdselssikkerhed meget alvorligt og bruger mange ressourcer på forebyggende indsatser. ITD samarbejder med Politiet, Færdselsstyrelsen, Vejdirektoratet, Rådet for Sikker Trafik og andre brancheorganisationer om at øge sikkerheden for alle på vejene.
- ITD har været med i det arbejde, som Færdselsstyrelsen igangsatte i 2018, med henblik på at kortlægge kritiske fejl og mangler på især bremsesystemer. Målet er at iværksætte målrettede initiativer, som kan hjælpe transportbranchen til at fokusere sikkerhedsindsatsen og dermed øge trafiksikkerheden. Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet, og derfor var det alt, alt for tidligt at begynde at lovgive om skærpede sanktioner og højere bøder, siger Jørn-Henrik Carstens.
- Vi skal have fakta på bordet i den her sag, så vi i fællesskab kan løfte sikkerheden. Men de fakta mangler stadig, og derfor er de nye regler en ommer, og vores klare opfordring er, at det nye Folketing skal rulle de nye bødetakster tilbage, slutter Jørn-Henrik Carstens.
