23948sdkhjf

Tunesien slutter sig til ITF

Bliver organisationens 60. medlem.

Tunesien slutter sig til International Transport Forum (ITF) som organisationens 60. medlem.

Det står klart, efter transportministrene fra de øvrige 59 ITF-lande enstemmigt har peget på den nordafrikanske stat ved ITF’s årlige møde i Leipzig for nylig.

Hichem Ben Ahmed, Tunesiens transportminister:

- I dag markerer Tunesien en bemærkelsesværdig begivenhed – tiltrædelsen i International Transport Forum. Forummet giver den rigtige ramme for dialog og koordinering mellem nøgleinteressenterne i transporten mod en fælles vision for bedre transport og logistik. En strategisk geografisk position i hjertet af Middelhavsområdet – og i krydset mellem de vigtigste handelsruter i Middelhavet – såvel som en infrastruktur i konstant udvikling – gør Tunesien i stand til intellektuel og innovativ udvikling. Tunesien stræber efter at blive en regional økonomisk hub og et centrum i Middelhavsområdet for handel og services, siger Hichem Ben Ahmed.

Tunesien bliver det kun andet afrikanske land i ITF – ud over Marokko.

Young Tae Kim, generalsekretær i ITF:

- Tunesiens tiltræden er en stolt dag for International Transport Forum. Tunesien er beliggende i krydsfelterne mellem Europa, Afrika og Mellemøsten og har en rig kulturarv som center for udveksling, hvilket vil være til gavn for en global organisation som ITF. Tunesien er også en dynamisk og fremadskuende spiller i transportsektoren med store initiativer på vej fra jernbane- og havneinfrastruktur til logistikzoner og vejsikkerhed. Alle ITF-lande ser frem til at lære fra Tunesien og at støtte landet i at løse egne transportudfordringer, siger Young Tae Kim. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11