23948sdkhjf

Ændringer i ledelsen

Kalaallit Airports skifter ud i toppen.

De tre selskaber i Kalaallit Airports koncernen, Kalaallit Airports Holding A/S, Kalaallit Airports Domistic A/S og Kalaallit Airports International A/S, har for nylig holdt ordinær generalforsamling.

Som følge af aftalen med den danske stat om medfinansiering af lufthavnene, som giver staten ret til at udpege to bestyrelsesmedlemmer i Kalaallit Airports International A/S, har Naalakkersuisut samtidig besluttet at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer i Kalaallit Airports Holding A/S og i Kalaallit Airports Domestic A/S til de samme fire bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af Naalakkersuisut til bestyrelsen i Kalaallit Airports International A/S.

Det betyder, at Louise Hasle og Peter Christiansen udtræder af bestyrelsen i alle tre selskaber.

- Begge de to afgående bestyrelsesmedlemmer har haft en stor rolle i opstarten af selskabet og i at bringe lufthavnsprojekterne frem til hvor de er nu. Louise Hasle har med udgangspunkt i sin store viden om projektfinansiering ydet en værdifuld indsats i forbindelse med hele finansieringsprocessen, som nu er ved at være tilendebragt, og Peter Christiansen har ydet en tilsvarende stor indsats for selskabet siden stiftelsen, med sin store viden om lufthavnsdrift i Grønland. Jeg er derfor meget taknemmelig for deres indsats, siger bestyrelsesformand Jóhannus Egholm Hansen.

De øvrige fire bestyrelsesmedlemmer i Kalaallit Airports Holding A/S og Kalaallit Airports Domistic A/S blev genvalgt, så bestyrelsen nu består af formand Jóhannus Egholm Hansen, Aviâja Lyberth Lennert, Jákup Sverri Kass og Finn Gaarsmand.

Der er ligeledes afholdt generalforsamling i Kalaallit Airports International A/S. I denne bestyrelse valgte generalforsamlingen de fire medlemmer af moderselskabet bestyrelse, sammen med to medlemmer udpeget af den danske stat. De to bestyrelsesmedlemmer i Kalaallit Airports International A/S, der er udpeget af staten er Merete Eldrup og Marlene Haugaard. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125