23948sdkhjf

Digital styring af indlandsfartøjer

HVCC udvikler shipping-platform.

Hamborg Havn er ikke alene den største havn i Tyskland – det er også den næststørste indlandshavn i landet. Flere end 10.000 indlandsfartøjer om året benytter sig af handling-faciliteterne i havnen.

Siden 2012 er volumen af containertrafik til og fra Hamborg havn og indlandsvandvejene steget med 40 procent til over 128.000 TEU, og derfor har koordineringscentret i Hamborg, Hamburg Vessel Coordination Centre (HVCC), fundet ræson i at etablere en ny, digital fælles shipping-platform, der vil gøre det muligt at koordinere skibenes anløb centralt.

Gerald Hirt, managing director hos HVCC:

- Den nye platform vil gøre det muligt at digitalisere og forstærke gennemsigtigheden i planlægningen af indlandsfartøjers ankomst til Hamborg, koordinering af rotationer internt i havnen, anvisningen af kajpladser og terminalhåndtering, siger han, og Michael Westhagemann, Hamborgs senator for økonomi, tilføjer:

- En institution som HVCC er unik i Europa. Den har udviklet sig til at blive en etableret spiller i den maritime verden og som et best-practice eksempel på aktiv digitalisering i Hamborg Havn. Udviklingen af en koordinerende platform for indlandsshipping vil yderligere forstærke konkurrencedygtigheden i denne bæredygtige transportform. Som havneby kan Hamborg kun drage nytte af dette, lyder det fra senatoren. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125