ErgoPack snører pallerne
Virksomheden ErgoPack udstillede på den netop afholdte Transport 2019 i Herning.
På transportmessen fremviste den tyske virksomhed selskabets mobile omsnøringssystemer, hvormed forskellige størrelser af paller sikkert og komfortabelt fastgøres med strapbånd.
Systemet fungerer ved, at operatøren står oprejst uden at skulle bøje sig eller gå rundt om pallen. Den patenterede kædelanse, som guider strapbåndet under pallen, opad på modsatte side og direkte ind i operatørens hænder gør dette muligt. Dette gør omsnøringssystemet meget sundt for ryggen - og kan således blive benyttet af mennesker, som allerede har rygsmerter. Samtidigt er det batteridrevne omsnøringssystem mobilt, praktisk og kan benyttes til næsten alle pallestørrelser, lyder det fra ErgoPack.
ErgoPack grundlægger, Andreas Kimmerle:
- Hvis en medarbejder er ude af arbejde i lang tid eller endda permanent grundet rygproblemer koster dette en masse penge. Mange mennesker mangler stadig at tage dette i betragtning, lyder det fra grundlæggeren.
I dag er over 10.000 forskellige ErgoPack-systemer blevet solgt i 55 lande over hele verden.