Blue Water: Nyt kontor i London
Blue Water styrker selskabets globale setup for olie og energisektoren med åbningen af nyt kontor i London.
Ifølge Blue Water er åbningen af det nye kontor med til at sikre selskabet en stærk tilstedeværelse på denne nøglelokation.
- Vi ser London som en væsentlig lokation, som både komplementerer vores eksisterende setup i Storbritannien og netværket af globale kontorer. London-kontoret vil fokusere på at udvikle nye muligheder og også styrke samarbejdet med eksisterende kunder, udtaler Thomas Bek, som er global direktør for Blue Waters Oil & Gas-division.
- Mange af vores kunder opererer på adskillige lokationer verden over, og det er af stor vigtighed for vores forretning, at vi er i stand til at levere de transport- og logistikydelser, som kunderne efterspørger. Derfor tilpasser og styrker vi løbende vores setup, til gavn for vores kunder, siger han.
Blue Water-kontorerne arbejder tæt sammen for at servicere kunderne. Derudover har firmaet et bredt udvalg at specielle interne kompetencer såsom ingeniører, IT-udviklere, erfarne projektspeditører samt en række HSEQ-specialister, lyder det fra Blue Water.
- Vi oplever et stigende behov for komplet projektstyring, hvor vi, på grund af vores omfattende erfaring og ekspertise, er i stand til at styre hele logistikdelen for vores kunder, siger Thomas Bek. /anga.