(Arkivfoto: L.M. Lassen)

Danmark er i høj grad et land, hvor færgerne, store som små, forbinder landet på kryds og tværs. Kigger man på tallene, ser man hurtigt, at færgefarten er relevant for alle danskere.

Hvert minut sejler en færge ind eller ud af en havn herhjemme.

I alt betjener de danske færger 32,2 mio. passagerer årligt, hvilket svarer til, at hver enkelt dansker, ung som gammel, tager færgen seks gange om året. Færgerne er en vigtig del af mobiliteten og sammenhængskraften i Danmark, uanset om man bor i hovedstaden eller på en af de danske småøer.

Det sætter vi i Færgerederier fokus på i en ny analyse, Færgeanalysen 2019, der kigger nærmere på dansk færgefart og dens rolle som nøgleinfrastruktur i Danmark.

Og analysen viser da også, at det går godt for færgefarten. Alene i 2017 steg antallet af afgange med 9 procent, mens der var 5 procent flere passagerer og 7 procent mere gods med færgerne. Væksten er især båret af indenrigsruterne, hvilket understreger færgernes betydning for sammenhængskraften i Danmark.

Vækst i færgefarten hænger uløseligt sammen med vækst i turisme, beskæftigelse og befolkningstilvækst – særligt i de egne, hvor færgen er den eneste forbindelse mellem en ø og resten af landet, men også de steder, hvor genvejsfærgerne sikrer nemmere og hurtigere adgang på tværs af landet.

Lige så stor som flytrafikken

For at sætte færgefartens betydning i perspektiv, kan man sammenligne med flytrafikken. I 2017 kom 35 mio. passagerer igennem de danske lufthavne, hvilket i dag gør færgefarten, målt på passagerer, næsten lige så stor som luftfarten.

Ser man på antallet af afgange og ankomster, er færgefarten dog væsentlig større. I 2017 var der således 573.000 færgeafgange og ankomster i Danmark, hvilket skal ses i lyset af tilsvarende 400.000 flyoperationer (afgange og landinger) i danske lufthavne. Måler man på antal afgange, var der således 41 procent flere afgange med færge end med fly.

Lavere færgetakster har virket

Det giver sig selv, at livet på øerne er betinget af færgernes tilstedeværelse. For øboerne udgør færgerne en fast del af hverdagen og er med til at øge mobiliteten på arbejdsmarkedet, mens færgerne for turister og besøgende er en del af ferieoplevelsen.

Men det danske færgenetværk består faktisk af 71 ruter, hvoraf 38 skaber forbindelse til danske øer, der ellers ikke ville være forbundet med resten af landet.

For at styrke sammenhængskraften på tværs af Danmark har Folketinget ad flere omgange udviklet og vedtaget det såkaldte ”Landevejsprincip”. Det dikterer, at det ikke skal koste mere at tage færgen end at køre en tilsvarende strækning i bil. Med dette udgangspunkt har brede politiske flertal afsat midler til nedsættelse af prisen på personbilletter samt godstransport. Og det virker.

Siden den første politiske aftale i 2015 er udviklingen på de danske øer samlet set kun gået én vej. Over hele landet har de danske øsamfund oplevet vækst i tilflytningen, turismen og beskæftigelsen. I Færgeanalysen har vi kigget nærmere på udviklingen i de fem ikke-brofaste ø-kommuner – Bornholm, Fanø, Læsø, Samsø og Ærø.

Konklusionen er klar. Mange års nedgang er vendt til vækst.

Først og fremmest er den negative befolkningsudvikling vendt, og befolkningstallet har ligget stabilt siden 2015 efter mange års fraflytning.

Samtidigt er ledigheden faldet og andelen af beskæftigede steg med 2,2 procent fra 2010-2016, hvilket er tre gange så meget som i resten af landet.

Brug for flere afgange og større færger

Fra øerne berettes om, at ordningerne har bidraget positivt til aktiviteten på øerne. Nedsættelsen af færgetaksterne har øget mobiliteten og skabt mere turisme, aktivitet og deraf øget vækst på øerne.

I et brev til Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer sidste år skrev fire af ø-kommunerne om ordningerne:

»Det har været et vigtigt skridt mod trafikal ligestilling af de små øer og ø-kommunerne med resten af landet. De lavere færgepriser har ligeledes været med til at skabe vækst og fastholde bosætningen på øerne, og det har været en vigtig håndsrækning i øernes kamp for udvikling frem for afvikling.«

Ifølge øerne har prisen udgjort den forventede barriere, og med takstnedsættelserne har man konstateret de ønskede styrkede forudsætninger for at drive erhverv og tiltrække arbejdskraft på lige vilkår med resten af landet.

Efter takstnedsættelserne er prisen på rejsen ikke længere den væsentligste barriere for yderligere udvikling. Skal færgerne bidrage til mere udvikling, så peger øboerne på behov for flere afgange og større og hurtigere færger.

Færgerne investerer – også i miljøet

For fortsat at udvikle færgefarten og sikre mobilitet på tværs og ud af Danmark investerede de store færgerederier over 6,7 mia. kr. færgeruterne i perioden fra 2013 til 2017. Det er et stort beløb, men det er nødvendigt for at sikre fortsat udvikling og attraktive færgeforbindelser.

En stor del af investeringerne er gået til at gøre færgerne mere grønne. For eksempel har vi nu verdens største flåde af hybridfærger, der sejler på en blanding af strøm og alm. brændsel. Flere færger sejler rent på el eller LNG, og flere rederier har gennem en række forskellige tiltag nu optimeret sig til en væsentlig besparelse i brændstofforbruget – nogle endda inden for et enkelt år.

De nye færgetyper skaber mindre udledning og mindre støj. Miljøgevinsten bliver større af, at strømmen til færgerne mange steder kommer fra vedvarende energikilder såsom vindmøller. Det er ægte grøn omstilling. Vores mål er, udover at være et effektivt transportalternativ, også at være det mest miljøvenlige.

Det er noget af det, vi skal arbejde videre med i de kommende år. Imens vil vi fortsætte med at levere stabil færgedrift og god service til alle danskere, der sejler med en af vores afgange hvert minut.