23948sdkhjf

Ny løsning til farligt gods

Air France implementerer DG AutoCheck.

Air France KLM Cargo bliver den første luftfartskoncern til at implementere IATA’s DG AutoCheck, der er en digital løsning, der faciliterer modtagelsen af farligt gods ved at kontrollere, at afsenderens erklæring for farligt gods (DGD) overholder alle relevante regler og forskrifter i IATA’s Dangerous Goods Regulations (DGR).

Marcel de Nooijer, executive vice president hos Air France KLM Cargo:

- Air France KLM Cargo håndterer over 1,5 mio. forsendelser årligt. 173.000 af disse kræver håndtering som farligt gods. DG AutoCheck giver en digital løsning til mere effektiv styring af transport af farligt gods i luften for kunderne, mens den på samme tid forbedrer sikkerheden og sikrer overholdelse af bestemmelserne. Det er endnu et vigtigt skridt i AFKL Cargos forpligtelse mod en digital forvandling af forretningsmodellen inden for luftfragt, og vi vil arbejde tæt sammen med vores ground handling partnere for at udvide brugen af DG AutoCheck uden for vores hubs, siger han.

Frederic Leger, direktør for sikkerhedsprodukter for lufthavne, passagerer og luftfragt:

- Efterspørgslen på luftfragt ser ud til at fordoble over de næste 20 år. For at sikre at branchen er klar til at drage nytte af denne vækst, skal der implementeres moderne og tilpassede standarder til at facilitere sikker og effektiv drift, særligt i relation til transport af farligt gods. Som de første til at implementere DG AutoCheck fører Air France KLM Cargo an blandt ligesindede i den digitale evolution inden for farligt gods forsyningskæden og lægger op til egen fremtidig succes, siger han. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094