23948sdkhjf

Mariager-omfartsvej på slankekur

DTL: Omfartsvej-penge bør gå til rastepladser.

Dansk Folkeparti og partiets transportordfører Kim Christiansen måtte onsdag blæse til retræte omkring den meget omdiskuterede omfartsvej ved Mariager.

Regeringen og Dansk Folkeparti afsatte i den store 112 milliarder dyre infrastrukturpakke, 377 millioner kroner til anlægget af en stor omfartsvej uden om Mariager. Et projekt, der blev til en belastning for Dansk Folkeparti og partiets transportordfører, Kim Christiansen, fordi sidstnævnte bor og driver en restauration i Mariager by.

Efter tiltagende kritik – og det faktum, at den tunge trafik gennem Mariager er ganske beskeden – begyndte projektet mere og mere, at ligne en møgsag for Dansk Folkeparti.

Det fik onsdag Dansk Folkepartis formand. Kristian Thulesen Dahl til på TV2, at meddele at partiet nu vil gå efter en mindre ambitiøs og langt billigere omfartsvej ved Mariager.

- Vi har lyttet til kritikken. Vi erkender, at vi måske ikke har ramt skiven helt rent her. Nu kan vi tage udgangspunkt i et projekt til en hel anden pris, sagde Kristian Thulesen Dahl til TV2.

Den kortere omfartvej vil kun koste omkring 80 millioner kroner.

Brug pengene på rastepladser

I DTL – Danske Vognmænd ser man gerne de midler, der nu er blevet ledige, bliver anvendt til flere lastvognsrastepladser.

- Besparelsen bør derfor sættes i spil til mere påtrængende behov, siger DTL-Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard:

- Hvis det nu er besluttet ikke at bruge pengene i Mariager, så er der jo et anseligt ubrugt millionbeløb i spil. De penge ser jeg gerne brugt på rastepladser og bedre forhold for særtransporterne, siger Erik Østergaard.

Øget pres på rastepladser

- Der er kapacitetsproblemer med parkeringspladser til lastbiler en del steder i landet. Dels fordi der er mere trafik, dels fordi der er så mange lavtlønschauffører med overnatningsbehov. Når man ikke er lykkedes med at stoppe den unfair konkurrence og sociale dumping fra lavtlønschauffører, så er presset øget på rastepladserne. Og det er der også danske vognmænd og chauffører der betaler en pris for, fordi de fanges i et urimeligt valg mellem at modtage en bøde for enten ulovlig parkering eller overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. Så der er god brug for flere pladser, siger Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141