Europatrans skifter direktør
Uenighed om ledelsesfacon.
Tyske Europatrans Spedition GmbH oplyser, at selskabets direktør Michael Plewa forlader selskabets ledelse på grund af uenighed om, hvordan selskabet skal ledes.
Ny managing director for Europatrans bliver Henning Bentien, der har en lang karriere bag sig inden for projektlogistik.
- Med sin ekspertise og ledelsesstil passer Henning Bentien perfekt sammen med Europatrans, siger Manfred Müller, chef for EMS-Fehn-Group, moderselskab til Europatrans Spedition GmbH.
Henning Bentien:
- Europatrans er en vigtig del af EMS-Fehn-Groups overordnede koncept, og jeg ser koncernen som det perfekte miljø til at øge farten for Europatrans mod yderligere vækst, siger Henning Bentien.