Logistik til Tasmanien
Blue Water i Kina og Singapore har håndteret transporten af vindmøllegeneratorer fra Kina til Tasmanien.
Projektet Cattle Hill Wind Farm ligger i Tasmaniens centrale højland, og når vindmølleparken står færdig, vil den bestå af 48 vindmøllegeneratorer. Komponenterne afskibes fra Lianyungang i Kina til Bell Bay på Tasmanien, og Blue Water står for logistikken fra afskibning i Lianyungang til leveret på vindmøllesiten.
- Projektet involverer eksperter fra Blue Waters kontorer i Singapore, Kina og Australien. Første lastning fandt sted henover julen 2018, og vindmølleparken vil have kapacitet til at levere strøm til 63.500 husstande på Tasmanien på årsbasis. Vi er stolte af at levere logistikken til dette spændende projekt, siger Soheil Abdollahi, projektchef hos Blue Water Singapore. /anga.