Rocla bliver til Mitsubishi
Per 1. april 2019 skifter Rocla Danmark A/S navn til Mitsubishi Truck Danmark A/S. Det sker for at understrege tilhørsforholdet til en af verdens største industrikoncerner samt fokus på egenproducerede produkter, lyder det i en skriftlig meddelelse.
Mitsubishi har været på det danske marked i mere end 35 år. I dag sælger og servicere Mitsubishi selv sine produkter direkte gennem Mitsubishi Truck Danmark A/S. Mitsubishi Truck Danmark A/S udbyder en komplet produktserie af Mitsubishi gaffeltrucks, Mitsubishi lagertrucks samt dertilhørende service i hele Danmark.
I dag har Mitsubishi Truck Danmark A/S lokalitet i Kolding og tæller 80 medarbejdere, som er beskæftiget inden for salg, service, rådgivning og administration af gaffeltrucks og internt materialehåndteringsudstyr.
Rocla navnet vil dog fortsætte med de automatiske og selvkørende produkter (AGV), og ligeledes vil Cat Lift Trucks produkterne stadig blive forhandlet med Mitsubishi Truck Danmark A/S som leverandør. /anga.