23948sdkhjf

Østjyske mangler i trafikaftale

Erhverv Aarhus undrer sig over, at Marselistunnelen ikke nævnes.

Hos Erhverv Aarhus kvitteres for regeringens og DF’s infrastrukturplan, hvor der investeres 112,7 mia. kr. i dansk infrastruktur frem mod 2030.

Netværket mener dog, udspillet glimrer ved sit fravær af østjysk fokus. Blandt andet end ikke nævnes Marselistunnellen, som har stået højt på den aarhusianske ønskeliste i årevis, mens der savnes en mere forpligtende formulering af udvidelsen af E45 mellem Aarhus N og Randers.

Det siger Marc Perera Christensen, direktør i Erhverv Aarhus og tidligere rådmand i kommunen.

- Erhverv Aarhus glæder sig over, at aftalen løser nogle af de udfordringer med infrastrukturen, som virksomheder og borgere kæmper med i Østjylland. Vi savner dog, at regeringen bliver mere konkret på for eksempel E45 mellem Aarhus og Randers samt Marselistunnelen, som overhovedet ikke nævnes i aftalen. Samtidig opfordrer vi Folketinget til at indgå brede politiske aftaler om langsigtede strategier som denne. Det sikrer fremdrift og vished om aftalernes udmøntning, siger Marc Perera Christensen.

Erhverv Aarhus skriver, at Marselistunnelen er et nationalt anliggende, der bør løftes ud af det kommunale anlægsloft.

”Vi savner, at regeringen tager stilling til Marselistunnelen og den henvendelse som Aarhus’ borgmester og rådmanden for Teknik og Miljø har rettet til regeringen”, lyder det. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125