Otte måneder med parkeringsindgrebet
Klumme af Karl Christensen - formand for Fagudvalg Vej & Bane og Henrik Beck - politik- og kommunikationschef , Danske Speditører:
"Nu har vi fået otte måneders praktisk erfaring med det indgreb, der siden 1. juli sidste år har betydet, at lastbiler maksimalt må parkere 25 timer på rastepladserne langs motorvejene herhjemme. Og vi har to måneders praktisk erfaring med de forhøjede bøde- og afgiftssatser for ulovlig parkering, der trådte i kraft 1. januar 2019. Hvordan er det så gået ude på rastepladserne?
Det korte og sandfærdige svar er, at det er gået som forventet og frygtet.
Ifølge tal fra Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen, som Danmarks Radio har fået aktindsigt i, er der alene i perioden 1. januar 2019 til 4. februar 2019 blevet udstedt 1.009 parkeringsbøder til ulovligt parkerede lastbiler på rastepladserne. I andet halvår af 2018 blev der i gennemsnit uddelt 85 bøder om måneden. Bøderne er enten givet for at parkere uden for de afmærkede parkeringsbåse eller for parkering i mere end de tilladte 25 timer.
Annonceret firedobling
Transportmedierne har de seneste par uger bragt den ene historie efter den anden om, at danske vognmænd og chauffører er dybt overraskede over, at det er gået sådan.
Hertil vil vi stilfærdigt blot sige, at det længe har stået klart, at satsen for ulovlig lastbilparkering fra 1. januar 2019 ville blive firedoblet i forhold til hidtidige niveau, der var 510 kroner.
Det kom frem i forbindelse med, at transportordførerne fra de tre regeringspartier og Dansk Folkeparti den 28. februar 2018 indgik den endelige aftale om, at parkeringsgrænsen skulle være 25 timer. Kommer det bag på nogen inden for vejtransportbranchen, må det skyldes mangelfuld kommunikation.
Valg mellem pest og kolera
Vi forstår til fulde vognmænd og chauffører, der har svært ved at se den dybere mening i, at der skal betales 2.040 kroner til staten for ulovlig parkering, når det eneste alternativ i mange tilfælde er at overtræde reglerne om køre- og hviletid. Det er som et valg mellem pest og kolera.
At arbejdsgiverne og lønmodtagerne inden for vejgodstransporten tilmed ofte mundhugges om, hvem der skal betale de firedoblede bøder for ulovlig parkering, gør ikke situationen mere holdbar. Så vidt vi har forstået det, er det indtil nu oftest endt med, at chaufførerne har skullet til lommerne. Det er svært at leve med for chaufførernes fagforening, der har sagt, at chaufførerne ikke bør betale for den slags.
Hvem vil tage ansvaret?
Hvis vi må være lidt optimistiske, vil vi sige, at det er glædeligt, at det i dag ikke kun er speditørerne, der forholder sig kritisk til parkeringsindgrebet.
Vi har eksempelvis noteret med tilfredshed, at tidligere lastbilchauffør og nuværende tungvognsadvokat Jacob Formann siger, at det er som om at hverken organisationsfolk eller politikere vil erkende problemets omfang. Han siger: ”Kære politikere og organisationsfolk, kom nu ud af jeres kontorer og se, hvor store problemer der er derude. Der er ikke flere p-pladser, der er chauffører, der kører rundt i timevis for at finde et ledigt stykke asfalt, så de kan holde deres lovpligtige hvil”.
Ud fra dette lange citat, som vi mener rammer hovedet på sømmet, vil vi sige, at Jacob Formann må tænke på andre organisationsfolk end os i Danske Speditører.
Vi i Danske Speditører har lige fra indgåelsen af den første politiske aftale i december 2017 om indførelse af parkeringsbegrænsningen sagt, at dette vil give seriøse problemer for rigtig mange i transportbranchen, der skal forsøge at få en praktisk hverdag til at hænge sammen.
Lige fra starten har det stået lysende klart for os, at parkeringsindgrebet giver ineffektive logistikkæder til ugunst for danske virksomheder og danske forbrugere. Derudover fører parkeringsindgrebet også til dårlig udnyttelse af den i forvejen knappe transportkapacitet og dårligt arbejdsmiljø for chaufførerne. Også ud fra den grønne politiske dagsorden er det noget skidt.
De første otte måneder med parkeringsindgrebet og de tilhørende bøder har også, på en særdeles ubehagelig måde, sat spotlight på spørgsmålet om, hvorvidt det vil hæmme indsatsen for at få flere til at satse på en fremtid som chauffør.
Sker det, er vi virkeligt ilde stedt!"
(Denne klumme er også bragt i Transport Tidende nummer 5).
