Indspark til fremtidens infrastrukturinvesteringer
Frem mod 2030 skal der investeres 70 milliarder kroner i bedre trafikforhold for virksomheder, bilister, cyklister, bus- og togpassager. Det vil give Danmark en infrastruktur i verdensklasse, mener Dansk Industri.
Hvert år spilder Danmark cirka 20 milliarder kroner på trængsel, vurderer Dansk Industri (DI). Det er penge, der tabes, når danskerne sidder i kø på motorvejen, venter på et forsinket tog eller når varer fra danske virksomheder bliver forsinket.
Nu skal det være slut. DI er derfor klar med en samlet investeringsplan, der med investeringer for 70 milliarder kroner, vil kunne levere et stort bidrag til at mindske den stigende trængsel og give Danmark en infrastruktur i verdensklasse.
Det skriver brancheorganisationen i en pressemeddelelse.
- Der er et skrigende behov for at fremtidssikre dansk infrastruktur. For hver dag bliver problemerne mere og mere akutte. Vi foreslår derfor, at der bliver investeret massivt i den danske infrastruktur i de kommende år. Det vil give danskerne en bedre hverdag, virksomhederne bedre konkurrenceforhold og spare samfundet for milliarder år efter år, siger direktør for DI Transport Michael Svane.
Investeringerne skal løse de største problemer med trængsel, gøre den samlede infrastruktur mere robust og skabe større sammenhæng mellem forskellige dele af Danmark
Michael Svane, Branchedirektør
Der skal handles nu!
Brug for en plan
Problemerne er særligt akutte, fordi anlæggelsen af nye veje og broer tager tid – lang tid.
Derfor mener DI, at politikerne allerede i dag bør drøfte og udpege, hvor der skal investeres - der er simpelthen brug for en plan, der sætter en klar retning. Samtidig skal der dog være plads til en planrevision i 2024.
- Der bør være en samlet plan for investeringerne, så de gennemføres der, hvor de gør størst nytte. Investeringerne skal løse de største problemer med trængsel, gøre den samlede infrastruktur mere robust og skabe større sammenhæng mellem forskellige dele af Danmark, siger Michael Svane.
I DI’s investeringsplan påpeges det, at trængslen from mod 2030 vil give en årlig omkostning på 32 milliarder kroner.
- Det er dyrt at investere i infrastruktur. Men det er dyrere ikke at gøre det, siger Michael Svane.
Vej og bane
Ifølge DI bør investeringerne fordeles, så 48,8 milliarder kroner går til vejprojekter. 9,7 milliarder kroner går til baneprojekter, mens de resterende milliarder reserveres til mindre projekter og konkrete puljer til bl.a. kollektiv trafik, fremme af cykling, hovedvejsprojekter og ny teknologi.
DI´s plan indeholder en række ”nødvendige” projekter. Projekterne fordeler sig over hele landet og omfatter de sydlige deletaper af den midtjyske motorvej, den meget efterspurgte tredje forbindelse over Limfjorden, en hastighedsopgradering af banen mellem Ringsted og Odense og en udvidelse af E45 mellem Randers og Vejle.
Blandt de nødvendige projekter er også en færdiggørelse af Frederikssundsmotorvejen, en Kalundborg motorvej, en færdiggørelse af den fynske motorvej E20 syd om Odense, rute 54 fra Næstved til Rønnede, samt en udvidelse af Hillerødmotorvejen. Også etableringen af det store motorvejsprojekt "Ring 5-sydforbindelsen fra Måløv til Køge" er med i planen. Samt et dobbelt jernbanespor mellem Tinglev og Padborg.
DI´s plan omfatter desuden en række vitale brugerbetalte forbindelser. De er Femern-forbindelsen, en fast Kattegat-forbindelse, en H-H forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg og en østlig ringvej i København (havnetunnel).
- Vi foreslår også en strategisk analyse af behovet for fremtidssikring af infrastrukturen mellem Øst- og Vestdanmark, herunder i trekantsområdet, men også en mulig fast forbindelse mellem Als og Sydfyn, siger Michael Svane, direktør for DI-Transport.
Prioritering
Direktør i DI-Transport Michael Svane fortæller, at de mange investeringer er udvalgt efter en række kriterier.
Først og fremmest skal investeringer kunne give et afkast på mere end fire procent. Det er med til at sikre, at danskerne får mest mulig mobilitet for de investerede penge.
For det andet bør projekterne vurderes efter, om de tjener et andet strategisk formål. Det kunne eksempelvis være, at de er et led i en international transportkorridor. Det er eksempelvis investeringer i projekter, der understøtter havne og lufthavne, der falder i den kategori.
For det tredje bør projekter, der har de største erhvervsmæssige effekter, prioriteres. Det kan eksempelvis være projekter, der øger dansk erhvervslivs internationale tilgængelighed.
- Helt grundlæggende handler det om, at vi skal have mest og bedst mulig infrastruktur for de penge, som der investeres. Vi skal have en infrastruktur i verdensklasse. Og det får vi kun, hvis vi tænker os godt om – og får lavet en samlet plan for investeringerne i infrastrukturen i det kommende årti.
Finansiering
Pengene til de massive investering i infrastrukturen skal ifølge DI komme fra den skattefinansierede investeringsramme for perioden 2020 – 2030. Ifølge DI skal midlerne placeres i Infrastrukturfonden og udmøntes løbende i takt med at projekterne gennemføres.
- Det bør ikke henlægges til de årlige forhandlinger om Finansloven at udmønte en flerårig investeringsplan, siger Michael Svane. /Smir
