23948sdkhjf

Havne glade for simplere anløbsregler

Danske Havne glæder sig over ny ’Single Window’-aftale.

Parlamentet og Rådet indgik den 7. februar en aftale om etablering af et ’Single Window’ (EMSWE). I praksis betyder dette, at de administrative byrder for primært skibe og dermed indirekte havnene bliver reduceret væsentligt. Den nye aftale baner vejen for ét samlet EMSWE-datasæt, der understøtter ’reporting-only-once’-princip.

Formålet med aftalen er at harmonisere rapporteringsplatformen for skibe i EU og dermed selvfølgelig også i danske havne. Det foreslåede nye europæiske maritime ’Single Window’-miljø er et forsøg på at kombinere alle de rapporteringer, der er forbundet med et havneanløb, og hensigten er, at dette vil integrere forskellige systemer og platforme og fremme den mest effektive anvendelse af data.

Det internationale The European Sea Ports Organisation (ESPO), som Danske Havne er medlem af, tilskynder, at teknologisk neutralitet udtrykkeligt er omtalt i aftalen, og der udtrykkes fra ESPO’s side enighed i og tilfredshed med, at Kommissionen skal følge den nyeste teknologiske udvikling, når der gives opdateringer til rapporteringsmodulerne til ’National Single Windows’.

Vigtigst med lettede byrder

Aftalen vækker også glæde hos brancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer 64 erhvervshavne landet over:

- Fra Danske Havnes side bakker vi ligesom ESPO også op om den nye ’Single Window-aftale,’ og vi er i særdeleshed tilfredse med, at det er markedet, der afgør valg af teknologi, fremfor at den anvendte teknologi bliver valgt politisk. Den slags er markedet typisk bedst til, fortæller direktør Tine Kirk Pedersen og uddyber:

- Det vigtigste for os og de danske havne er, at de administrative byrder lettes for erhvervet generelt, og det er selvfølgelig en klar fordel, at aftalen gælder alle i EU, så ingen tilgodeses eller forfordeles til skade for konkurrencen. Hver gang administrative byrder lettes for branchen, giver det mere tid og overskud til de opgaver, der skaber mere forretning og dermed mere vækst og arbejdspladser til glade for alle i og omkring erhvervet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11