Tools vælger Apport WMS
Den norske værktøjsleverandørvirksomhed Tools AS har valgt danske Apport WMS til at styrke deres fremtidige logistik-setup.
Løsningen skal være i drift kort efter sommer, lyder det.
Sondre Ressem, logistikdirektør i Tools AS:
- Logistikken i Tools AS er i udvikling, og vi ønsker en professionel partner, som kan bistå os i denne proces. Apport har vist, at de har et meget godt system, dygtige medarbejdere i tillæg til fastprissystem, som gør, at vi føler os trygge i, at dette er den bedste løsning for Tools AS, siger han.
Asger Sandberg Petersen, salgsdirektør i Apport Systems A/S:
- Vi er stolte og glade over, at vi er blevet valgt og vi ser frem til at være fremtidig logistiksparringspartner for Tools AS i Norge. Det er en rigtig spændende virksomhed, og vi ser frem til det fremtidige samarbejde, Asger Sandberg Petersen. /anga.