23948sdkhjf

Hammerodde indsættes på Gøteborg-Frederikshavn

Stena Line gennemfører færgerokade efter sommerferien.

Stena Line meddeler, at rederiet nu tager det næste skridt i vækststrategien på Gøteborg-Frederikshavn-ruten. Fragt og passagerfærgen Hammerodde vil således blive taget i brug i midten af september og erstatte Stena Gothica.

- Vi får et mere moderne produkt, der er bedre egnet til både vores fragtkunder og vores passagerer på denne rute. Vi åbner også op for bilpassagerer på Hammerodde, hvilket vil betyde øget kapacitet på passagersiden. I den forbindelse kommer vi til at koncentrere al trafik til Danmark på Masthuggskajen i Göteborg, hvilket vil øge tilgængeligheden og servicen for vores kunder, siger Tony Michaelsen, Trade Director for Region Danmark.

Hammerodde blev erhvervet for cirka et år siden fra rederiet Færgen og vil snart få et nyt Stena-klingende navn.

Tre skibe rokeres

Indsættelsen af Hammerodde på Frederikshavn-Gøteborg-ruten er ikke den eneste rokade Stena Line har på bedding.

Efter sommer gennemfører Stena Line en omplacering af i alt tre skibe på tre ruter. Målet er at forbedre service og tilgængelighed for kunderne og optimere driften i takt med markedsudviklingen.

- Vi implementerer nu en strategisk vigtig forandring for yderligere at styrke tre af vores store transportkorridorer. Efterspørgslen efter kapacitet er stigende, og vi vurderer løbende vores forretning alt efter, hvordan markedet udvikler sig, og hvilke krav vores kunder stiller til os. Da vi har en indbygget fleksibilitet i vores forretning, kan vi være agile og implementere disse forandringer i vores rutenetværk med kort varsel, siger Stena Lines CEO, Niclas Mårtensson.

I midten af september vender Stena Gothica tilbage til sin tidligere rute Travemünde-Liepaja, hvor hun vil operere sammen med søsterskibet M/V Urd.

- Vi har en stærk vækst på vores ruter, der forbinder Baltikum med Skandinavien og Tyskland samt den vestlige del af Centraleuropa. Stena Gothica bliver en vigtig tilføjelse, da vi vil være i stand til at tilbyde vores kunder et standardiseret produkt på alle afgange med to søsterskibe. Det vil være en positiv ændring for vores fragtkunder og imødekomme markedets efterspørgsel efter fragtkapacitet, siger Erik Thulin, Trade Director for Baltic Sea North.

Karlskrona-Gdynia

Stena Gothica erstatter Stena Nordica, som bliver placeret på ruten Karlskrona-Gdynia i oktober, når charteret af M/V Gute er udløbet, og skibet vender tilbage til Gotlandsbolaget. Karlskrona-Gdynia er en strategisk vigtig korridor mellem Sverige og Polen og har haft stabil vækst i de seneste år.

- Med Stena Nordica, der er dobbelt så stor som Gute, vil vi være i stand til at tilbyde vores kunder endnu større kapacitet. Derudover har Stena Nordica lige gennemkørsel på to dæk (double tier), hvilket giver betydelige tidsgevinster under lastning og aflæsning. Stena Nordica vil også komplementere Stena Baltica på bedste vis, da vi med de ensartede skibe vil være i stand til at tilbyde vores kunder et effektivt RoPax koncept på alle fire skibe tillige med et stærkt passagerkoncept på Stena Vision og Stena Spirit, siger Marek Kiersnowski, Trade Director, Baltic Sea South.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.781