23948sdkhjf

Gatedenmark åbner lågerne

Vil samle transportsektoren i Aabenraa Kommune.

Under navnet Gatedenmark er der skabt en sammenslutning af transport-, service- og logistikvirksomheder i Aabenraa Kommune, der har i sinde at samle den lokale transportsektor og markedsføre sig over for omverden under én paraply.

Gatedenmark er en fællesbetegnelse for de mange transport-, service- og logistikvirksomheder, der findes i og omkring Padborg Transportcenter samt i resten af Aabenraa Kommune. Den er etableret med det formål at kommunikere de fordele og attraktive rammer, der er ved at drive virksomhed i området, ud i offentligheden, lyder det.

I Padborg Transportcenter er man glad for, at det er lykkedes at finde fælles fodslag under Gatedenmark.

- Konkurrencen inden for transportsektoren er hård. Hvis vi skal følge med internationalt samt fastholde og styrke væksten i vores område, er vi nødt til at markedsføre os; og her ser vi Gatedenmark som et godt tiltag, vi bakker op om, siger Peter Therkelsen, bestyrelsesformand i Padborg Transportcenter.

Det er Aabenraa Erhvervsforening, Aabenraa Havn, Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og Padborg Transportcenter, der står bag Gatedenmark.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063