DTL - Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard, trak i sin beretning på brancheorganisationens generalforsamling, de helt store linjer for erhvervet fremtid op. Kampen om fremtidens muligheder for et godstransporterhverv på ordnede vilkår raser. Og det er derfor ikke ligegyldigt, hvem der kæmper hvilke vognmænds sag.

- Lad mig opridse situationen for Jer – og dermed også give Jer et indblik i det værksted DTL-Danske Vognmænd opererer i hver dag – på jeres vegne, indledte Erik Østergaard, og fortsatte:

- Som I ved har EU-kommissionen udsendt 3 ”pakker” der handler om vilkårene i fremtiden for vejtransporten. Det er omfattende sager – men næsten alle de væsentligste regler og begrænsninger for vognmandserhvervet er i spil: Som I nok kan regne ud, så er der – og har længe været – en voldsom politisk kamp om indholdet. Særligt det der handler om fair – og unfair – konkurrence.

»Dur ikke«

- For bare et par uger siden meldte Road Alliance forbløffende klart ud: EU-formandsskabets arbejde med Kommissionens udspil til Mobilitetspakke dur ikke. Og vi er enige. Fra DTL må det klart og tydeligt siges: I den foreliggende form kan vi ikke acceptere det, der ligger på bordet. Det bringer mig til det næste: For lige neden under det politiske miljø – dér finder vi kampen på organisationsplan. En masse organisationsfolk og lobbyister, der forsøger at påvirke udfaldet af de nye regler. Blandt de organisationer finder I DTL-Danske Vognmænd og vores gode samarbejdspartnere i Nordic Logistics Organisation.

Men, påpegede Erik Østergaard, det er ikke lutter gode kræfter, der forsøger at præge den politiske udvikling:

- Hvis det bare var DTL og NLA og vores gode samarbejdspartnere, vognmandsorganisationer i Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien osv. som var i gang – så var det ikke noget problem. Men sådan er virkeligheden ikke. Groft sagt, så går der en linje ned gennem vognmandserhvervet i Europa. En interessekonflikt om vilkårene for branchen, som i store træk deler Østeuropa fra Vesteuropa.

DTL-bossen gennemgik hvordan organisationer og vognmænd deler sig i Europa. Med en bemærkelsesværdig variant i Danmark med to organisationer, der arbejder for vidt forskellig udvikling:

- Det er en konflikt, der i sin kerne handler om hvorvidt man enten vil liberalisere transporterhvervet og svække kontrol- og sanktionsregimet, til fordel for unfair konkurrence og social dumping. Eller om man vil sikre ordnede forhold, ordentlige løn- og arbejdsvilkår, fair konkurrence, et opgør med social dumping og et skærpet kontrol- og sanktionsregime. Derom står kampen. I hele Europa, fastslog Erik Østergaard.

- De seneste måneder må have gjort det tydeligt for enhver, at ikke alle politikere i Danmark, og ikke alle organisationer i Danmark, kæmper for den almindelige danske vognmand.

Det gav Erik Østergaard anledning til at rose transportpressen for at have fået øjnene op for grænsetællingernes beretninger om væksten i antallet af lastbiler, der krydser grænsen – men som omhyggeligt forbigår, at der i stadig større omfang er tale om lastbiler på østeuropæiske plader.

- For sandheden er jo, at lavtlønschaufførerne ikke bare kører til og fra eller gennem Danmark med et læs – men reelt ofte opholder sig i Danmark og nabolandene i hvad der reelt er permanent og systematisk cabotagekørsel eller regional 3.-landskørsel i månedsvis.

Koster skatteindtægter

Og Erik Østergaard fortsatte med direkte adresse til politikerne:

- Hver gang der sidder 100 udenlandske lavtlønschauffører bag rattet og kører systematiseret cabotagekørsel eller systematiseret regional 3.-landskørsel mellem Danmark og vores nabolande - så er der 100 danske chauffører og et antal vognmænd, som ikke har fået opgaven. Det koster i afgifts- og skatteindtægter, det svækker den danske beskæftigelse.

Med de ord turde DTL-direktøren også godt kalde DTL-holdet for ”the hardest working band in showbiz”:

- Og sådan skal det være! Det er det, I betaler for. Og det er det I skal forvente. Hverken mere eller mindre, hvorefter Erik Østergaard fremdrog en række eksempler på, hvor DTL konkret har flyttet beslutninger og debat det seneste år.

- Dét er jeres kontingentkroner på arbejde, mine damer og herrer. Og det er derfor at jeg, uden at rødme, tillader mig at kalde DTL-teamet for ”the hardest working band in showbiz. Og man skal da heller ikke lytte meget på vandrørene, før man kan konstatere, at der også i andre dele af branchen er en voksende erkendelse af, at DTL erhvervspolitisk har fat i den lange ende…”