23948sdkhjf

Fortsat piratindsats tak

Danske Rederier: Pirateri er stadig en plage ved Øst- og Vestafrika

Skibsfarten oplever fortsat store udfordringer med pirateri ved Øst- og Vestafrika. Det skriver Danske Rederier, der derfor opfordrer til, at indsatsen i regionen prioriteres for at sikre de søfarende i området, når den danske strategi udløber i slutningen af 2018.

To personer mistede sidste år livet til pirater, og knap 3000 søfarende blev ofre for pirateri i Øst-og Vestafrika. Problemer i regionen hærger fortsat og koster landene og shipping industrien milliarder af kroner, lyder det i en ny rapport om pirateriets omkostninger fra Oceans Beyond Piracy, der blev offentliggjort onsdag.

Det vækker bekymring i Danske Rederier, der understreger behovet for at få prioriteret indsatsen i området, før den nuværende strategi udløber ved udgangen af året.

- Tallene viser, at der fortsat er behov for en indsats i Øst- og Vestafrika. Det er afgørende, at der laves en ny prioritering for Danmarks indsats i områderne, hvor mange danske skibe sejler igennem. Som verdens 6. største søfartsnation har Danmark både et ansvar og en mulighed, der bygger på gode erfaringer, for at gøre en forskel. Det arbejde skal fortsat prioriteres, siger Maria Skipper Schwenn, direktør i Danske Rederier.

Første kapring i fem år

I Østafrika oplevede man sidste år en kapring af et handelsskib for første gang i fem år. Der er derfor behov for fokus på området, hvor over 1100 søfolk sidste år blev berørt af pirateri, som samlet kostede over 8 milliarder kr.

- Det viser, at piraterne ved Østafrika ikke er bekæmpet, men udelukkende inddæmmet og at de har kapaciteten til igen at udføre angreb hvis presset på dem løsnes. Derfor opfordrer vi fortsat rederierne til at gøre sig de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger både i Guinea Bugten og ud for Afrikas Horn, siger Maria Skipper Schwenn.

For danske rederier er det vigtigt at sejladsen kan foregå på en sikker og tryg måde for skib og besætning, men sikkerhedsforanstaltningerne koster rederierne dyrt, da det giver ekstra udgifter til blandt andet væbnede vagter om bord på skibene.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063