23948sdkhjf

Move 2018 fik godt afsæt

Arrangører tilfredse med den første Move-messe.

Move 2018-messen i Messe C i Fredericia, der løb af stablen 2.-3. maj, fik et godt afsæt, lyder det fra arrangørerne bag.

Ifølge en skriftlig meddelelse lyder den gennemgående tilbagemelding fra deltagere og udstillere på messen, at den var et godt initiativ med fremragende konferenceprogram, fine faciliteter og et godt arrangement, dog med et besøgstal, som gerne måtte have været lidt højere.

Magnus Købke, projektchef i Transportens Udviklingsfond:

- Min kollega og jeg fik fuldt udbytte af de to dage. Dels var konferencen og den politiske debat meget givende, og dels fik vi lavet gode aftaler med jobcentre, etc. Eksempelvis skal vi den 27. juni lave et arrangement i Fredericia, hvor vi sammen med jobcentret og Trekantområdet Danmark sætter fokus på uddannelsen og jobbet som chauffør. Desuden havde vi mange gode drøftelser med blandt andet vognmænd - én fik en ny lærling, mens han var der, siger Magnus Købke.

Jørgen Kronborg, projektleder i Messe C, er arbejdet med næste udgave allerede i gang:

- Vi er meget tilfredse med denne første version af Move. Vi er nu i gang med at designe den næste Move i 2019, og vi glæder os til at udvikle videre på konceptet, der er blevet godt modtaget i logistikbranchen, siger Jørgen Kronborg.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062