23948sdkhjf

Ny Greencarrier-topchef

Johan Jemdahl tiltrådte 21. marts.

Den svenske transport- og logistikkoncern Greencarrier Group har udnævnt Johan Jemdahl som ny administrerende direktør.

Johan Jemdahl tiltrådte 21. marts. Han afløste på posten Stefan Björk, der vil fokusere på sin rolle som bestyrelsesformand i selskabet.

Stefan Björk:

- Johan har gjort et fremragende stykke arbejde som administrerende direktør for Greencarrier Freight Services over det seneste år og som medlem af direktionsgruppen for Greencarrier Freight Services i mange år forinden. Jeg er overbevist om, at han er den rette til at hjælpe os med at udvikle koncernen i fremtiden, siger Stefan Björk.

Johan Jemdahl:

- Det er med stor ære og ydmyghed, at jeg overtager dette ansvar, og jeg er spændt på at fortsætte med at udvikle koncernen. Greencarrier er en fantastisk koncern af selskaber, der er drevet med en ambition om at forbedre og forandre morgendagens logistik og en koncern, der er bundet sammen af en meget stærk række af fælles værdier og overbevisninger. I en verden i evig forandring er det et godt aktiv at have for et selskab, siger Johan Jemdahl.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065