23948sdkhjf

- Det er som at sætte ræven til at vogte gæs

Danske Rederier vil have bedre sanktionsmuligheder i havneloven.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i starten af april aftale om at skabe fair og lige konkurrence mellem private og offentlige. Indenfor det maritime kan man starte med at stille skarpt på havneloven, som har vist sig ikke at dæmme op for offentligt opgavetyveri, mener Danske Rederier.

”Delaftale om fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører” skal blandt andet sikre fair prissætning, klarere regler for offentlige kontrolbud og ikke mindst tilsikre, at der er en bedre klageadgang, når de offentlige virksomheder overskrider deres rammer, og dermed skaber ulige konkurrence for private aktører.

Ifølge Danske Rederier bakker brancheorganisationen op om den samlede ambition, og det er godt nyt, at et bredt flertal stiller skarpt på ordentlige klagemuligheder – især hvis det ledsages af mærkbare sanktioner, der er et af de problemer, som er tydelige i den nuværende havnelov, lyder det:

- Vi har desværre set brud på reglerne i havneloven, hvor der har været tale om offentligt opgavetyveri. Men når ministerens konstatering af at loven er brudt, skal sanktioneres af kommunen, som samtidig er ejer af havnen, så er det som at sætte ræven til at vogte gæs. Det har vi senest set i Vejle. Derfor kan man passende starte med at få en ordentlig klageinstans med klare muligheder for sanktioner ind i en revision af havneloven,” siger Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier.

Den danske havnesektor venter i skrivende stund fortsat på anbefalingerne fra havneekspertudvalget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079