23948sdkhjf

Ny bestyrelse i ATL

Henrik Tofteng ny næstformand.

ATL, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, har konstitueret sin bestyrelse med Peter B. Jepsen som formand og Henrik Tofteng som ny næstformand. Derudover er fire nye medlemmer valgt ind i bestyrelsen.

Den ny næstformand har siddet i ATL’s bestyrelse siden 2006. I dag sidder Henrik Tofteng desuden i bestyrelsen for Transportens Udviklingsfond og i TEC Hvidovres bestyrelse som repræsentant for DI.

- Vi har fået en erfaren vognmand med stor organisatorisk tæft og viden om overenskomsten ind på posten som næstformand. Det er absolut en bonus for det videre arbejde, siger Peter B. Jepsen.

Bestyrelsens fire nye medlemmer er Lars Sørensen – direktør i Johs. Sørensen og Sønner Århus A/S, Henrik Ringskær – transportchef i SPF-Danmark A/S og Claus Barslund – bestyrelsesformand i M. Larsen A/S, der alle er suppleret ind i bestyrelsen i løbet af efteråret 2017 og som nu er formelt valgt. Helt ny i bestyrelsen er Kenneth Jensen – administrerende direktør i Dantra.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062