23948sdkhjf

IMO vil halvere drivhusgasser i 2050

Brian Mikkelsen tilfreds med klimaaftale.

FN’s søfartsorganisation IMO nåede på sit møde i London til enighed om en første strategi for reduktion af drivhusgasser fra skibsfarten. Med denne første strategi er det første skridt dermed taget hen imod det videre arbejde mod en klimastrategi, der skal endeligt vedtages i 2023.

Blandt strategiens vigtigste elementer er, at sektoren som langsigtet mål skal reducere emissionerne med minimum 50 procent i 2050, samt på kortere sigt en reduktion af emissionerne på 40 procent per tons transporteret gods i 2030 sammenlignet med 2008-niveau.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen kalder IMO’s første strategi for ”historisk”:

- Jeg er glad for, at IMO har udvist handlekraft og leveret en strategi. Det er afgørende for klimaet og for skibsfarten, at IMO reelt bidrager til at løse den samlede globale udfordring, som blev anerkendt med Paris-aftalen. Med et mål om mindst at halvere udledningen af drivhusgasser fra skibe i 2050 indeholder strategien et konkret og vigtigt ambitionsniveau. Danmark havde som et af de ambitiøse lande i forhandlingerne gerne set et endnu mere ambitiøst mål for strategien, men jeg mener, at man i IMO med denne aftale sender et klart signal til omverdenen om sektorens vilje til at bidrage til den globale klimaindsats, siger Brian Mikkelsen.

Det næste skridt i arbejdet er, at IMO i efteråret vil udarbejde en handlingsplan frem mod 2023 for det tekniske arbejde med at gennemføre reduktionstiltagene, som skal følge op på strategien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062