Grafik: Tom Nielsen.

Når det regner i Kina, drypper det på Danmark.

Kinesisk økonomi er firedoblet på 15 år, og i samme periode har den danske samhandel med det store land noteret tocifrede vækstrater.

Med svimlende investeringer i bedre infrastruktur på ”Den nye Silkevej” har danske transport-, logistik- og speditionsvirksomheder aldrig haft bedre udsigter til øget forretning med verdens folkerigeste land.

Kina i imponerende vækst

Kinesisk økonomi voksede i 2017 med 6,9 procent, og landets økonomi er blevet firedoblet i størrelse på blot 15 år, hvilket har gjort Kina til verdens næststørste økonomi – kun overgået af USA.

Den imponerende og kraftige vækst i landets økonomi er også godt nyt for danske virksomheder, siger Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk Industri:

- Kinesisk økonomi vokser i et imponerende tempo, som er langt højere end det vi ser på alle vores andre store eksportmarkeder. Den høje vækst i Kina giver danske virksomheder gode muligheder for fortsat at hente flere nye ordrer på det kinesiske marked, siger Allan Sørensen.

Han tilføjer, at Kina er i gang med en omstilling af økonomien, og det er nu servicesektoren, der er den store vækstmotor i Kina.

- Omstillingen over mod en mere forbrugsdrevet økonomi åbner nye eksportmuligheder i Kina, særligt for virksomheder der producerer varer målrettet til de kinesiske forbrugere. Kineserne oplever stor velstandsfremgang, hvilket gør dem endnu mere interessante for danske eksportvirksomheder, siger DI-analytikeren.

Handlen mangedoblet

Danmarks samhandel med Kina har aldrig været større, og i skrivende stund er det store land Danmarks sjettestørste samhandelspartner.

Siden 1997 er dansk import såvel som eksport fra og til Kina mangedoblet.

Fra 1997 til og med 2017 er importen fra Kina mere end syvdoblet fra 5,98 mia. kr. til 45,6 mia. kr., mens eksporten i samme periode næsten blev 13-doblet fra 2,4 mia. kr. til 30,5 mia. kr.

- Kina er verdens næststørste økonomi og et af vores største eksportmarkeder, derfor har udviklingen i Kina også enorm stor betydning for dansk økonomi. Falder væksten i Kina vil det tydeligt kunne mærkes i Danmark, lyder det fra Allan Sørensen.

Den nye silkevej

Det store land har omsider planer om yderligere vækst.

I 2013 offentliggjorde Kinas præsident Xi Jinping planerne for en ny handelskorridor, der skulle forstærke handelsforbindelserne mod handelspartnerne mod vest – særligt Centralasien, Mellemøsten og Europa – og dermed var ambitionen om ”Den nye Silkevej” født.

Kinas storstilede plan om genoplivning af silkevejen omfatter udvidelser af handelsruter til vands og til lands – herunder etableringen af en lang række godstogsforbindelser.

Flere udenlandske medier skriver, at den nye silkevej kommer til at koste i omegnen af 1 billion dollars (cirka 6.000 mia. kr.). Det er selvfølgelig et ciffer, der gør sig godt rent visuelt, men uanset om det reelle tal er 0,9 eller 1,1 billion dollars, er der tale om absolut svimlende summer. Til sammenligning lød Danmarks bruttonationalprodukt i 2016 på 2.061 mia. kr.

Desuden har Kina, ifølge South China Morning Post, planer om en arktisk silkevej.

I en hvidbog opfordres der fra kinesisk side til mere forskning og miljøbeskyttelse ved den nordlige polarcirkel. Landet foreslår udforskning af en potentiel skibsrute over Arktis, som Kina navngiver ”Polar Silk Road”. Landet afslører også ambitionerne om at søge efter blandt andet olie, gas og mineralressourcer i området.