23948sdkhjf

Cosco tættere på OOCL-opkøb

Den kinesiske rederigigant rykker i global top 3.

Ifølge en af de ledende topfigurer hos COSCO Shipping er det kinesiske statskontrollerede containerrederi nu endnu tættere på at fuldende overtagelsen af rederiet Orient Overseas Container Line (OOCL).

Det erfarer Reuters.

Bliver tredjestørst

COSCO er verdens fjerdestørste containerrederi og med købet af Hong Kong-baserede OOCL, der er opgjort som verdens syvendestørste ditto, rykker det kinesiske rederi én plads op ad listen over verdens største containerrederier.

Dermed overhaler COSCO franske CMA CGM på tredjepladsen og således brydes den europæiske enegang som hjemsted for verdens tre største containerrederier, hvor A.P. Møller – Mærsk A/S og schweiziske MSC fortsat indtager de to øverste pladser.

Den nyeste udvikling i sagen kommer fra vicebestyrelsesformanden i COSCO, Huang Xiaowen, der på en pressekonference har udtalt, at selskabet forventer, at overtagelsen af OOCL er fuldendt ved udgangen af juni.

COSCO afventer godkendelse fra de amerikanske såvel som de indenrigskinesiske konkurrencemyndigheder, og alt forløber som normalt, oplyste han.

Overtagelsen beløber sig i 6,3 mia. dollars – cirka 38 mia. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078