23948sdkhjf

Kritik af ITD-påstand om PostNord

Klubformand efterlyser dokumentation for unfair konkurrence.

Nye rygter om en snarlig politisk løsning på krisen i PostNord fik forleden ITD til at gentage kravet om en løsning, der ikke forvrider konkurrencen på pakke- og logistikområdet.

Klubformand Eigil Johannesen, HK Post & Kommunikation, mener, at ITD giver et misvisende billede af situationen:

- Det er beklageligt, at ITD – igen – uimodsagt får lov til at fremføre usande påstande. ITD har således stadig til gode at dokumentere unfair konkurrence fra PostNord Danmarks side. Har ITD eller en af dens medlemsvirksomheder klaget til konkurrencemyndighederne, skriver Eigil Johannesen.

Han påpeger, at PostNord Danmark (Post Danmark A/S) er underlagt et særligt regnskabsregulativ, som skal dokumentere, at konkurrencen på ikkebefordringspligtige områder er fair.

- Transport-Tidende burde også forholde sig til ITD’s målsætning om at bruge over 5 mia. skattekroner på en nedlukning af PostNord. ITD opfordrer dermed til afskaffelse af 8.500 danske arbejdspladser. Dét er i hvert fald en dyr måde at øge arbejdskraftudbuddet på, skriver Eigil Johannesen.

Klubformanden fastslår, at Staten fortsat er forpligtet til at sikre omdelingen af breve i Danmark – dels af forskellige internationale postkonventioner og dels af aftaler i EU, som Danmark har tiltrådt.

- Vælger man at nedlægge PostNord, så vil staten fortsat skulle betale mange millioner skattekroner for at sikre at breve omdeles i hele landet. Jeg vil gerne redde jobs til kollegerne, men som skattebetaler regner jeg også med, at Folketinget kan regne bedre end ITD, slutter Eigil Johannesen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063