23948sdkhjf

Ny kommunikatør til PostNord

Thomas Backteman bliver ny kommunikationsdirektør i PostNord.

Thomas Backteman efterfølger Per Mossberg som PostNords kommunikationsdirektør. Ændringen sker i løbet af efteråret inden Per Mossbergs forestående pensionering.

Thomas Backteman er i dag partner hos kommunikationsbureauet Hallvarsson & Halvarsson, hvor han arbejder med hele kommunikationsområdet med særligt ansvar for Hallvarsson & Halvarssons tilbud på transaktionsområdet. Backteman er civiløkonom fra Stockholms Universitet og har tidligere bl.a. været kommunikationsdirektør i Swedbank og Studsvik.

Thomas Backteman tiltræder i PostNord i efteråret 2017 og vil efter en kortere overdragelsesperiode overtage opgaven som kommunikationsdirektør og samtidig indgå i PostNords koncernledelse, Group Executive Team. Per Mossberg vil som planlagt gå på pension fra PostNord efter årsskiftet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078